'Paranoid' mor møder kritik: Er hun forkert på den?

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Internettet er splittet.

Lige nu læser andre også

Moren, som ikke vil lade sin 7-årige søn bruge herretoilettet, har fået stor kritik, selv om hun har forklaret, hvorfor hun traf beslutningen.

Grunden til, at hendes søn ikke må bruge herretoilettet, skyldes, at hun er bange for, at han vil støde på nogle “perverse typer”.

Men er man ikke stor nok til selv at bruge et offentligt toilet, når man er syv år?

Det mener i hvert fald tonsvis af Mumsnet-brugere.

Ifølge Mirror har moren selv forklaret i et skriv til Mumsnet, at hun bliver kritiseret for beslutningen. Det har dog endnu ikke medført, at hun er kommet på andre tanker.

Og det er selv om, at drengen selv giver udtryk for, at han føler sig gammel nok til at bruge offentlige toiletter på egen hånd.

"Når vi er ude, og min dreng skal på toilettet, lader jeg ham gå inde på dametoilettet sammen med mig. Problemet er bare, at han er begyndt at klage over det og vil gå ind på herretoilettet på egen hånd," fortæller kvinden, som efterfølgende spørger andre forældre, hvad de synes om sagen.

"Han er selvfølgelig helt i stand til at bruge toilettet, men tanken om at lade ham kigge på mænd, der bruger urinaler og – selv om risikoen er lille – nogen klamme typer, der opsøger ham, gør mig utryg," skriver hun videre og spørger, om hun er forkert på den.

Mange kunne forstå moderens følelse af ængstelse, men der var næsten enighed om, at hun til sidst måtte acceptere at lade sin søn gøre, hvad han vil.

"Jeg regner ikke med, at herretoiletter er stedet, hvor sådanne mennesker hænger ud hele dagen og venter på at kunne kaste sig over et barn," skriver en.

"Du bliver nødt til at indfinde dig med det før eller senere."

Anbefalet til dig