Livet væver et tæppe af komplekse valg, der former vores skæbne.
For omtrent 20 år siden måtte en kvinde træffe et næsten umuligt valg, som ville have indflydelse på resten af hendes liv.
Kvinden, Dawn, og hendes mand ved navn Clint fandt for 20 år siden ud af, at de havde hele to børn på vej.
Med en stram økonomi, hvor parret knap nok kunne få hverdagen til at løbe rundt, var nyheden om to små børn ikke så glædelig, som den nok havde været for andre.
“Vores familier hjalp os allerede med penge. Vi holdt hovedet oven vande, men det var en meget svær tid”, udtaler Dawn til The Sun.
Efter lange og mange overvejelser konkluderede Dawn, at hun ikke følte, at hun kunne give sine to børn det liv, de fortjente, hvorfor hun henvendte sig til et adoptionsbureau.
Hun besluttede sig for at holde det hemmeligt, at hun havde besluttet at få bortadopteret den ene af de to døtre:
“Jeg vidste, at det skulle være en hemmelighed, at jeg ville blive dømt for det, vi havde besluttet at gøre. Jeg kunne ikke tage det oven i den smerte og skyldfølelse, jeg allerede følte”, siger hun.
Da tvillingerne blev født, gik der blot en uge, før den ene af pigerne blev hentet af et par adoptivforældre.
Efter fødslen fortsatte de hårde tider, da både Dawn og Clint mistede deres jobs, men tiden gik, og parret var stadig lykkelige for deres ene datter.
Til trods for det var det bortadopterede barn stadig i Dawns tanker hver gang parrets datter, Mikayla, havde fødselsdag.
Men omtrent 20 år efter fødslen skete der noget utroligt. Dawn og Clint fik nemlig en forespørgsel fra et bureau, der lød på, at deres bortadopterede datter ville se sin biologiske familie.
Parret, der havde fået økonomien på rette spor, besluttede sig for at mødes med hende på en café.
Mikayla var ellevild over at få lov til at møde sin tvillingesøster også. Hun havde aldrig vidst, at sådan en fandtes.
Efter mødet var der dog ikke liv og glade dage, da den bortadopterede datter, Becky, besluttede sig for, at hun ikke ville have kontakt med den familie, der adopterede hende væk.
Dawn og Clint var knuste og har forsøgt at bearbejde det at miste deres barn - for anden gang.