Det er svært at forestille sig en verden, hvor dine børn ikke har lov til at tage deres yndlingsmad med i madpakke.
Det lader dog til, at det mere og mere ligner en realitet.
Det mener i hvert fald en mor, der tog til Reddit for at fortælle, at en lærer havde adskilt hendes blot seksårige datter fra resten af sine jævnaldrende kammerater i skolen, mens hun spiste frokost.
Moderen hævder, at hendes datter blev tvunget til at spise selv i et andet rum, fordi hendes mad var "ildelugtende".
Hun skriver, at hun mildest talt er forarget over lærerens beslutning om at tvinge hendes datter til at sidde alene.
Hun var så afskyet, at hun valgte at anmelde læreren til skolelederen - men hun ved ikke længere, om det var det rigtige at gøre, hvorfor hun nu beder Reddit til råds.
"Hun har ikke fysisk været i skole i lang tid. For nylig sagde hun, at hun ikke længere ville have sin normale madpakke med og i stedet ville have det med, som de andre børn fik."
"Hun havde ikke længere lyst til at spise sin yndlingsmad og begyndte oftere at bede om pizza. Jeg spurgte hende, hvorfor hun ikke længere ville spise sin yndlingsmad, og hun sagde, at hun ønskede at spise sammen med de andre elever."
Hun skriver herefter, at hun blev efterladt i chok, fordi hun ingen anelse havde om, at hendes lærer havde tvunget hende til at sidde alene i et andet lokale.
Hun havde svært ved at forstå situationen, idet hun skriver, hun forsørger at undlade at lave madpakker, der er "ildelugtende" - for hun har nemlig selv haft samme oplevelse som barn.
"For at gøre det klart, så var jeg også i min opvækst i lærerens søgelys, fordi de ikke ville lade mig tage rejer eller noget med hvidløg eller løg med, fordi de hadede lugten."
Moren kontaktede hendes datters lærer, som først sagde, at det var en løgn - men hun skiftede efterfølgende historie.
"Hun nægtede at indrømme, at det ikke var i orden og sagde, at hun ikke kunne se noget forkert i at sende hende ind i et andet lokale for at spise selv."
Langt de fleste af de personer, der kommenterede opslaget, insisterede på, at moderen ikke ville være forkert på den, hvis hun tog situationen videre.
"Enhver lærer, der tvinger et barn til at spise frokost alene, er et røvhul," skriver en.