Hun ønsker dog ifølge Essex Live at forblive anonym efter sin mislykkede tur til Asda med datteren, der kun kaldes "P".
Hun tog den lille med til Asda Café i Clacton-on-Sea, men da P tog en bid af sin mad, sagde hun, at det "smagte som hestebæ".
Moren skriver herefter, at smagen af datterens pommes frites var "forfærdelig", hvorefter hun skriver, at de lugtede som "rådnende hestemøg".
Hun fortsætter med at fortælle, at den forfærdelige frokost fik hende til at blive ramt af en "kvalmende fornemmelse".
"Spis ikke hos Asda i Clacton. Bestilte pommes frites til P. Hun bed i en og sagde, det smagte som hestebæ!," skriver moren i Facebook-opslaget og tilføjer:
"Jeg lugtede til det - og jeg lyver ikke - det var afskyeligt og lugtede som råddent hestemøg! Jeg klagede naturligvis, og drengen var enig i, at det lugtede forfærdeligt. Jeg fik mine penge tilbage, men jeg er rasende over, at de kunne lade sådan noget ske, og de var ikke engang undskyldende."
"Min stakkels datter, som faktisk puttede det i munden. Det giver mig kvalme!"
Moderen havde også et par andre problemer med caféen.
"For slet ikke at tale om, at caféen har et menukort og man så får at vide, at de faktisk ikke serverer det meste af det."
Foto: Instagram
"Hvad er meningen med at forsøge at hjælpe forældrene med tilbuddet, når børnene faktisk ikke kan vælge, hvad de vil have? Det ødelægger vel formålet. Hele caféen er et rod," skriver hun slutteligt.
Tilbuddet lader børn spise for £1, svarende til omkring ni kroner.
Supermarkedet indførte tilbuddet for at hjælpe familier, der måske kæmper med krisen i forbindelse med forøgede leveomkostninger.
Den vrede mor blev tilbudt at få pengene tilbage, men hun var ked af, at personalet ikke undskyldte for fejlen.