Mystisk video vækker opsigt: Fly hænger helt stille, mens det er i luften

Foto: TikTok
Folk over hele verden undrer sig over den virale video.

Mest læste i dag

Fly har gennem tiden fået en masse opmærksomhed fra mennesker over hele verden, og denne historie er ingen undtagelse.

En optisk illusion stjæler i skrivende stund alle overskrifter, efter at den er blevet fanget på video og delt på TikTok.

I videoen ser det ud til, at et fly hænger i luften uden at komme nogen vegne. Den virale video, der er optaget i Florida i USA, er set mere end 25 millioner gange og har efterladt seere både måbende og skræmte.

Sådan skriver Daily Star.

I videoen, som i øvrigt kan ses i bunden af artiklen, kan man høre en kvinde kommentere på det mærkværdige syn.

Hun påpeger, at hun synes, det er mærkeligt, og en anden spørger, om det de ser er virkeligt.

Som videoen skrider frem og de nærmer sig flyet, vokser deres vantro, og de udtrykker deres forbløffelse med udråb som 'WTF?' og 'Oh my God' - men det stopper ikke her.

Det er nemlig ikke kun kvinderne i videoen, der er fyldt med spekulationer.

I kommentarsporet er der flere, der kommer med bud på, hvorfor det ser ud til, at flyet ikke bevæger sig.

En del af seerne har nemlig foreslået, at denne video vidner om et eksempel på parallakseeffekten, som er en optisk illusion, der kan få et objekt i bevægelse til at se stationært ud fra et bestemt perspektiv.

Denne forklaring er dog ikke faldet i god jord hos alle.

En række andre brugere peger på, at flyet ikke bevæger sig i forhold til faste objekter på jorden, som en lygtepæl eller en bygning.

En helt tredje teori, som brugere også har foreslået, er, at flyet 'svæver', mens det venter på, at en landingsbane bliver tilgængelig – en situation, der kan være kendt for dem, der bor tæt på en lufthavn.

Du kan se videoen herunder.

Anbefalet til dig