En mand er blevet kaldt en ‘legende’ efter at have fundet en løsning på sin nabos gentagne parkeringsovertrædelser i hans indkørsel.
Manden har forklaret, hvordan hans nabo nægter at betale den månedlige parkeringsafgift på omtrent 1.700 kroner for at kunne parkere i sin egen parkeringsbås.
Naboen bruger nemlig bare mandens parkeringsplads i stedet, hvilket har vakt stor frustration hos den mand, der betaler 1.700 kroner om måneden til noget, som han ikke engang selv kan benytte grundet sin nabo.
Det skriver The Mirror.
“Jeg bor i en storby, hvor parkering er svært, og min nabo vil ikke betale de 1.700 kroner om måneden for at få sin egen parkeringsbås”, skrev manden på Reddit.
“Hvis han ikke kan finde en ledig og gratis plads, føler han sig berettiget til at parkere i min indkørsel eller i det mindste blokere den samt mine andre naboers indkørsler.”
Faktisk er det ikke den eneste ting, som naboen har på samvittigheden. Han smider jævnligt affald på andres græsplæner og forstyrrer nattesøvnen for alle ved at råbe i telefonen ved midnatstid.
Alligevel var der en helt særlig episode, der fik bægeret til at flyde over for den ellers tålmodige mand, der havde fundet sig i meget:
“En dag parkerede han, så jeg ikke kunne få min bil ud af indkørslen. Jeg bad ham så om at flytte den, fordi jeg skulle bruge min bil, hvortil han blot svarede, at det ‘ikke var hans problem’.”
Nu havde manden fået nok af sin trælse nabo, og derfor ringede han efter en bugseringsbil, der kunne fjerne naboens ulovligt parkerede køretøj.
“Jeg bad dem om at tage bilen hele vejen til deres garage på Staten Island, hvilket kræver en vejafgift på omkring 100 kroner samt betaling for kilometertal og andre udgifter. Udover det skal han sidde i to timers trafik for at få sin bil tilbage.”
“Da min nabo kom tilbage og spurgte, hvor hans bil var, svarede jeg bare: 'Det er ikke mit problem'.", forklarer manden om episoden.
Siden da er han blevet hyldet på forummet Reddit, hvor han blandt andet er blevet kaldt en ‘legende’ for at tage netop denne form for hævn.