Nægtede at coronavirus fandtes: Nu er han død med corona

28/01/2021

Nicolai Busekist

Foto: Facebook
En konspirationsteoretiker, der nægtede at bære mundbind eller følge retningslinjerne om afstand, døde en dag efter at være testet positiv med coronavirus.

Mest læste i dag

Gary Matthews fra Shrewsbury, Shropshire i England havde været syg i en uge, inden han afgik ved døden den 13. januar. Det skriver The Sun.

Den 46-årige mand troede ikke, at virussen var ægte, og delte hyppigt sin mening om dette på diverse onlinefora. Det hævdes, at han har fortalt en lokal konspirationsteoretiker, at han havde astma, men at hans familie ikke var klar over det. 

Efter sigende skulle han have medbragt en inhalator, for at undgå at skulle bære mundbind. Hans familie har udtalt, at han ikke overholdt retningslinjerne om afstand, ligesom han fortsatte med at mødes med sine venner gennem hele pandemien. 

"Han og hans venner havde en idé om, at de skulle ud og møde folk for at vise, at de ikke troede på regeringen," sagde Tristan Copeland, der er Garys fætter, til The Guardian. 

Han hævder ligeledes, at Gary havde mistillid til medierne og blev 'vildledt' af grupper omhandlende coronaviruskonspirationsteorier på nettet.

Foto: Instagram

"For omkring to eller tre år siden blev han meget bekymret over konflikten i Syrien fra et humanitært synspunkt," sagde Tristan, og fulgte op: 

"Jeg tror, at han læste et par historier, der fik ham til at mistro medierne. Til sidst førte det ham til nogle grupper omhandlende konspirationsteorier om klimaforandringer, som han begyndte at skrive i." 

Da Garys indlæg blev hyppigere, sagde Tristan, at han følte, at han måtte lukke af for ham - noget, som han nu fortryder. Men han vil stadig huske Gary for sin venlighed og kreativitet. 

"Han var stadig et elsket medlem af familien, og han ændrede sig ikke som person. Han elskede altid at male. Han malede portrætter. Meget af hans arbejde handlede om berømthedskultur," lød det fra Tristan.

"Det har været hjerteskærende for familien. Vi skal stadig forstå det helt. De var alle meget tætte. Han talte med sin familie hver anden dag. Han havde en søster og en niece og nevø."

Anbefalet til dig