På mediet Reddit har en mand startet en diskussion.
Han forstår ikke, hvorfor han forventes at opgive sin plads i bussen til en gravid kvinde.
Og det er ikke kun på mediet Reddit, at folk hidser sig op over manden, skriver The Mirror.
Ifølge manden selv synes han familie også, at han burde flytte sig og give pladsen til gravide kvinder, hvis de har brug for det.
Men han mener, at han er i sin gode ret til at blive siddende.
"Det er ikke min skyld, at hun besluttede at få en baby,” lyder hans argument.
Det er rart at sidde ned
Det er ikke med hans egen gode vilje, at han er nødt til at tage bussen. Hans bil blev smadret i en ulykke, og mens han venter på forsikringspenge, må han altså med bussen.
På Reddit forklarer han, at hans job indebærer, at han går og står i 10 timer i streg, og derfor er det værdsat at få lov at sidde ned i bussen. Især på turen hjem.
Når han bliver sat af bussen, har har nemlig en gåtur på 20 minutter, og det er hårdt, forklarer han.
Men hans opførsel på en af busturene fik de andre passagerer til at vende øje. Her nægtede han nemlig at flytte sig.
På Reddit fortæller han om den specifikke tur.
"I går aftes var jeg med bussen, da en meget højgravid kvinde stiger på. Hun ser sig om efter et sæde, men der er ikke nogen ledige tilbage.”
"Jeg er tættest på hende, så hun begynder at give mig de bønfaldende øjne. Jeg havde mine hovedtelefoner på og prøvede at lade som om jeg ikke så hende, men da hun begyndte at tale med mig, blev det uundgåeligt.”
"Jeg var ikke uhøflig eller noget, jeg sagde bare nej til hende. ‘Jeg har haft en lang dag, og mine fødder er ømme. Jeg vil ikke opgive min plads.’”
”Hun begyndte at græde og fortalte, at hun var en gravid alenemor, og jeg fortalte hende, at det var jeg ked af at høre, men det var hendes personlige valg, og hun kan ikke forvente, at andre mennesker tilpasser sig hende.”
“Vi lever i et land, hvor prævention og aborter er til stede, så jeg ved ikke, hvorfor dette skal være mit problem. Det er ikke min skyld, at hun besluttede at få en baby, når hun ikke har råd til en bil."
Han forklarer, at en ældre mand, der var vidne til episoden, kaldte ham "værdiløs og uduelig" og gav sit sæde til den gravide kvinde.
Deler historien
Ved at dele historien på Reddit håber han, at der er andre, der har det ligesom ham.
Det er lykkes. Blandt andet skriver en bruger:
“Du skylder ikke noget til nogen, der træffer andre livsvalg. Helt enig med dig. Bare fordi hun er gravid, har hun ikke ret til at få sin vilje. Hun kunne have spurgt en anden bagefter, men valgte at lave en scene."
Men der er også en bruger, der mener, at han er en idiot.
“Nej, du bad hende ikke om at blive gravid, men du kan også vælge at være et godt menneske. At bringe prævention/abort /'avl'-vinklen ind i diskussionen gør dig virkelig til en idiot.”