Nicole ville slukke alarm på kærestens Apple Watch: Så gjorde hun opdagelse, der fik hendes verden til at ramle

Udland
Foto: TikTok/Shutterstock
Foto: TikTok/Shutterstock
Nicole skulle bare slukke for en alarm på sin kærestes Apple Watch, men endte med at gøre en forfærdelig opdagelse.

Lige nu læser andre også

Nicole Christine fik et stort chok, da hendes telefon pludselig afgav en høj lyd på grund af en Amber Alert. Notifikationen modtog alle i området, da politiet ledte efter en mindreårig.

På daværende tidspunkt var Nicole alene hjemme. Hun ventede på, at hendes kæreste skulle komme hjem fra, hvad hun troede var en aften i byen med sine venner.

Ifølge New York Post havde han dog ikke fået sit Apple Watch med, og derfor ville Nicole slukke for førnævnte alarm på uret. Da hun gjorde dette, gjorde hun samtidig også en chokerende opdagelse. Det viste sig nemlig, at han var hende utro med en anden kvinde.

"Da hans ur var i min hånd, så jeg en tekstbesked: 'Jeg savner dig allerede'. Jeg var i chok og fuldstændig stiv," fortalte Nicole til New York Post.

"Vi havde været sammen i over et år, og vi planlagde at blive gift," fortsatte hun.

Hun understregede også, at hun ikke ønskede at dele hans navn af hensyn til privatlivets fred.

Parret mødte hinanden på Hinge i april i 2022. Det var et uroligt forhold, hvor de gik fra hinanden og fandt sammen igen flere gange. Han lovede hende dog, at de både skulle giftes, have et smukt hjem og skabe en familie sammen.

"Men i det øjeblik smeltede hele drømmen om, at vi skulle have en fremtid sammen," sagde hun og mindedes, hvordan hun faldt over den forfærdelige besked.

Nicole har selv delt sin historie i en video på TikTok, der har fået mere end 2,3 millioner visninger. I denne video fortæller hun, at hendes kæreste også var i et forhold med en anden kvinde. Det var derfor ikke blot en enkeltstående affære.

I kommentarsporet under videoen har flere seere givet udtryk for deres store forargelse over situationen.

"Vær så taknemmelig for, at du fik beskeden," skrev en person.

"Apple Watch redder dig altid," lød det fra en anden.

"Jeg er altid chokeret over, hvordan nogen har energien til to forhold. Jeg kan knap nok klare et," skrev en tredje.

"Jeg er så ked af det! Det er lige sket for mig. Universet trådte ind lige i tide. Bliv testet og send ham regningen," kommenterede en fjerde.

Nicole har fortalt til New York Post, at hun konfronterede sin kæreste. Til en start benægtede han det hele, men endte med at indrømme sit utroskab. Desuden forklarede han, at han ville blive sammen med hende, men have friheden til at 'se andre'.

Det var Nicole bestemt ikke med på, og hun flyttede samme aften. Samtidig har hun understreget, at hun aldrig kommer til at gå tilbage til ham.

Hun har også fundet ud af, at hendes ekskæreste har haft forhold med mindst fem andre kvinder, som han alle mødte på Hinge. Hun har talt med en af hans andre kærester og har sammenlignet tidslinjer, og kunne se, at deres forhold var nærmest identiske.

Anbefalet til dig