Nikki vejede hele 294 kilo: Kun to år efter har hun gennemgået fantastisk forvandling

Udland
Foto: Facebook
I en alder af 34 år vejede Nikki hele 294 kilo. På kun to år formåede hun at forandre sin krop totalt.

Lige nu læser andre også

I 2015 var Nikki Webster 34 år gammel. På daværende tidspunkt havde hun en kropsvægt på hele 294 kilo. I forbindelse med hendes kamp med vægten, deltog hun i TLC-dokumentaren 'My 600 Pound Life'.

I dokumentaren fortæller hun om, hvordan hun kæmpede med sin vægt, og hvilke komplikationer, den medførte. Blandt andet afslører hun i dokumentaren, at hun havde svært ved at gå, og at hun følte sig fanget i sin egen krop.

Derudover fortæller hun, at hun ikke havde gået på trapper i flere år, da hun simpelthen ikke var i stand til det. Desuden kunne hun heller ikke vaske sig selv ordentligt på dette tidspunkt.

Hver eneste morgen startede hun sin dag med, at hendes far hejste morgenmad op til hende. Måltidet bestod typisk af en milkshake og mellem tre og fire donuts.

"Når jeg vågner om morgenen, kan jeg næsten ikke vente, til jeg begynder at spise," siger hun i dokumentaren.

Kort efter dokumentaren fik hun dog nok. Hun besluttede sig for at lave om på sit liv. Det fik hende til at flytte hjemmefra, og alliere sig med en specialist, der kunne hjælpe hende med at tabe sig og leve sundere.

"Min vægt svækker mig, og min krop forårsager mig så meget smerte. Jeg hader det, men jeg har gjort det her ved mig selv. Mad er en afhængighed, og min afhængighed dræber mig," fortæller hun også ærligt i dokumentaren.

Efter dokumentaren blev sendt, begyndte hun at leve sundere. Derudover gennemgik hun også en omfattende operation samt fulgte et strengt trænings- og kostprogram. Efter det første år var det lykkedes hende at tabe sig hele 93 kilo.

I samme periode besluttede hun sig også for at begynde at gå til psykolog. Det gjorde hun, fordi hun ønskede at tale med nogen om hendes afhængighed. Midt i det hele blev hun dog ramt af en tragedie, rapporterer Daily Mail.

Nikki havde nemlig en tæt ven, der også kæmpede meget med sin vægt. Vennen var blevet inspireret af Nikki, og havde besluttet sig for at få den samme operation. Desværre gik noget galt, og han overlevede ikke operationen.

I stedet for at give op, valgte hun at bruge det som motivation til at kæmpe endnu mere for at nå sine mål. Det resulterede i, at hun tabte sig intet mindre end 158 kilo, hvorefter hun også gennemgik en operation, hvor lægerne fjernede næsten 25 kilo overskydende hud. Du kan se et billede af hende herunder:

Anbefalet til dig