Nu er der nyt: Derfor blev hun skudt og dræbt af Alec Baldwin

22/10/2021

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Alec Baldwin, der spiller hovedrollen i filmen, affyrede skuddet, der tog livet af filmfotografen og sårede instruktøren.

Mest læste i dag

Rekvisitpistolen, der blev brugt under optagelserne til filmen "Rust", endte med at tage livet af filmfotografen samt såre instruktøren Joel Souza.

Det var selvsamme rekvisitpistol, der var blevet ladt med ét skarpt skud, der blev affyret af Alec Baldwin, der dræbte kvinden. 

Dette fremgår af en e-mail, IATSE Local 44, der er en fagforening for blandt andre rekvisitører, har tilsendt til deres medlemmer.

Det skriver Variety fredag aften, efter at have set mailen. 

Oplysningerne er dog ikke bekræftet af politiet.

"Hovedrolleindehaveren fik ved et uheld affyret et rigtigt skud, som ramte såvel film filmfotografen, Local 600-medlem Halyna Hutchins, og instruktøren Joel Souz. Begge blev fragtet til hospitalet, men Hutchins' liv stod ikke til at redde." 

Hutchins blev fløjet til University of New Mexico Hospital i Albuquerque, hvorimod Souza blev kørt til Christus St. Vincent Regional Medical Center i Santa Fe og modtog behandling for sine kvæstelser. 

Han er senere blevet udskrevet igen. 

Anthony Pawluc skriver i mailen, som IATSE Local 44 sendte til sine medlemmer, at der er tale om et forfærdeligt uheld. 

Bryder tavsheden 

Alec Baldwin, der blev afhørt af politiet i forbindelse med tragedien, har nu selv knyttet nogle ord til nattens tragedie, der tog livet af kvinden under optagelserne. 

Det sker i et opslag på Twitter. 

"Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg over den tragiske ulykke, der dræbte Halyna Hutchins - en hustru, mor og dybt beundret kollega. Jeg samarbejder fuldt ud med politiet for at finde ud af, hvordan denne tragedie skete," skriver han, hvorefter han tilføjer:

"Jeg er i kontakt med hendes mand, og jeg har tilbudt min støtte til ham og hans familie. Mit hjerte er knust for hendes mand, deres søn, og alle der kendte og elskede Halyna." 

Anbefalet til dig