Fjernelsen af licensen planlægges ifølge Sunday Times af Johnson-regeringen, der vil erstatte licensen med en frivillig abonnementsordning.
"Vi bluffer ikke, vi har en plan. Det bliver en abonnementsløsning," fortæller en regeringskilde til Sunday Times og uddyber planerne.
"BBC har hundredevis af radiostationer, de har masser af tv-kanaler og en stor hjemmeside. Alt har brug for massive nedskæringer. De burde kun have et par tv-kanaler og en mere nedtonet tilstedeværelse på Internettet. De bør bruge flere penge på World Service, som er en del af deres kernemission."
Forlaget, som Johnson-regeringen efter alt at dømme vil forsøge at gennemføre, vil dermed reducere antallet af tv-kanaler mens de fleste radiokanaler skal sælges. Samtidig skal alle BBC-journalister have et forbud mod at tage andre velbetalte opgaver end på egne medier.
"Det er en skandale, at folk, der har skabt et brand på bekostning af offentligheden, giver sig selv endnu flere økonomiske og personlige fordele," fortæller kilden til Sunday Times.
Licenssystemet i England fungerer praktisk talt på samme måde som i Danmark, hvor du er tvunget til at betale licensen, selvom du ikke benytter deres services. Bare det at eje en telefon og have muligheden for at streame eller benytte BBCs services, gør at du skal betale licens.
Det vil Johnson-regeringen nu gøre op med.