Fra i dag bliver det en del sværere at bevæge sig frit i Østrig, som ligesom Danmark har en høj smitte.
Men det er de uvaccinerede, det kommer til at ramme.
Det skriver flere medier blandt andet DR.dk
I Østrig har situationen den seneste tid eskaleret, og kansler Alexander Schallenberg har advaret befolkningen - særligt den uvaccinerede del - om strenge restriktioner, hvis det ikke blev bedre.
“Vi skal have hævet vaccinationstilslutningen. Den er skamfuldt lav,” lyder det fra Alexander Schallenberg.
Omkring 65 procent af den østrigske befolkning er blevet vaccineret, og det er en af de laveste andele i Vesteuropa, ifølge Ritzau.
Til sammenligning er 75,4 procent færdigvaccineret i Danmark.
Nedlukningen, som indtil videre er sat til at vare ti dage, betyder, at uvaccinerede kun må forlade deres hjem i forbindelse med særlige, vigtige formål som indkøb eller lægebesøg.
“Mere besværligt at være uvaccineret”
I Danmark har de stigende smittetal også fået konsekvenser. Dog ikke i samme omfang, som borgere i Østrig lige nu oplever.
Sidste mandag indkaldte statsministeriet til pressemøde, og her lagde Mette Frederiksen ikke fingrene imellem.
“Det må godt være mere besværligt at være uvaccineret end at være vaccineret i Danmark lige nu,” lød det fra statsministeren.
“Jeg må være ærlig at sige, at jeg selv tænker over, hvordan vi kan lægge yderligere pres på dem, der ikke er vaccineret, uden at udsætte den vaccinerede del af befolkningen for hårdere restriktioner end nødvendigt,” sagde Mette Frederiksen.
På pressemøde kom det også frem, at regeringen ønskede at genindføre coronapasset, og det er siden hen kommet i spil igen.
Det kan du læse mere om i denne artikel: