Nu står hun frem: Det var mig, der tog prins Harrys mødom

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der har længe været spekuleret i, hvem den ukendte kvinde er, der tog prins Harrys mødom. Nu har hun valgt at stå frem.

Lige nu læser andre også

Prins Harry har i sin bog afsløret, at han mistede sin mødom til en ældre kvinde bag en pub i Storbritannien. Men nu har den ukendte kvinde valgt at stå frem – og tilsyneladende er hun kun et par år ældre end ham.

En kvinde ved navn Sasha Walpole har valgt at stå frem, og hævder, at det var hende, der havde æren af at tage prins Harrys mødom i sommeren 2001. Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Dengang var hun tæt på at fylde 19 år, mens prins Harry var 16 år, men nærmede sig 17 år. Derudover påstår hun også, at det ikke var hende, men derimod ham, der lagde op til en hyggestund bag den engelske pub.

Sasha arbejdede i 2001 for kong Charles, der dengang var prins, på hans ejendom i Gloucestershire, Highgrove House. Hun påstår, at hun dengang var venner med prins Harry og havde kendt ham i flere år.

Den 21. juli 2001 havde hun inviteret prins Harry på en pub ved navn The Vine Tree, hvor hun ville fejre sin 19-års fødselsdag.

Hun hævder, at prins Harry på et tidspunkt spurgte, om hun ville med udenfor, så de kunne ryge en cigaret. Det skulle være på dette tidspunkt, at tingene udfoldede sig, som prins Harry også beskriver i sin bog 'Reserven'.

"Han begyndte at kysse mig. Det var lidenskabeligt og intenst. Vi vidste det begge. Det gik ret hurtigt fra et kys til gulvet," lyder det fra Sasha.

"Det var øjeblikkeligt, varmt, wham bam. Mellem to venner. Det var gnistrende, fordi vi ikke burde have gjort det."

"Han var ikke 'prins Harry' for mig. Han var bare Harry, min ven, og situationen var kommet lidt ud af kontrol. Det føltes frækt, formoder jeg, i den forstand, at det ikke skulle være sket."

Sasha hævder også, at han ikke 'gjorde det', som var han jomfru. Hun fortæller også, at hun slet ikke var klar over, at han ikke havde mistet sin mødom, ligesom hun påstår, at det hele var overstået på fem minutter.

Derudover fortæller hun også, at det er korrekt, at hun gav ham et klask bagi, som prins Harry har beskrevet i sin bog. Ifølge Sasha var det blot for sjov, da hun arbejdede med heste på daværende tidspunkt, hvorfor hun fandt det morsomt.

Der er flere kvinder, der har været udpeget som hende, der skulle have taget prins Harrys mødom. I en periode var der stor spekulation om, hvorvidt det skulle have været Elizabeth Hurley, men det har hun flere gange benægtet.

Og nu har Sasha Walpole valgt at stå frem, hvilket hun har gjort i et interview med Daily Mail, hvor hun også siger, at hun 'faktisk var generet' af hans afsløringer om deres stund, da hun har holdt det hemmeligt i årevis.

Hun hævder også, at hun er flov over, at hele verden nu har fået kendskab til, hvad der er foregået i naturen bag den britiske pub.

Prins Harry har endnu ikke kommenteret på udtalelserne fra Sasha, hvorfor det ikke er blevet bekræftet, at det rent faktisk er hende, der er kvinden, der i sin tid tog hans mødom.

Anbefalet til dig