Der var i den grad valuta for alle pengene, da det 93. Oscar show blev afholdt natten til mandag dansk tid. I løbet af aftenen lavede komikeren Chris Rock nemlig en joke om Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith, og det fik Will Smith til at storme op på scenen, hvor han langede en hårdt lussing i ansigtet på komikeren.
Folk var i tvivl om hvorvidt det var indøvet eller ej, og så sent som i går tog en komiker ansvaret for, at han stod bag den 'sketch'.
Nu har Will Smith dog offentligt undskyldt på de sociale medier, og dermed tyder alt altså på, at det ikke var en indøvet sketch.
"Jeg vil gerne offentligt undskylde til dig, Chris. Jeg gik over stregen, og det var forkert af mig. Jeg er flov, og mine handlinger reflekterer ikke den mand, jeg ønsker at være. Der er ikke plads til vold i en verden af kærlighed og venlighed" lyder det fra skuespilleren, der efterfølgende siger undskyld til 'The Academy' der står bag uddelingen.
Foto: Will Smith/Instagram
"Jeg vil også gerne undskylde til akadamiet, producerne på sowet og alle der så med fra hele verden. Jeg vil sige undskyld til Williams-familien og min King Richard-familie. Jeg fortrydybt, at min opførsel har sat et plet på den ellers fantastiske rejse, vi alle har været på," lyder det fra Will Smith.
Foto: Will Smith/Instagram
Herunder kan du se hændelsen igen, hvor Will Smith gik op på scenen og langede Chris Rock en syngende lussing i ansigtet.