Skandalerne fortsætter med at rulle
Lige nu læser andre
En prestigefyldt titel er nu revet væk, og beslutningen falder ikke tilfældigt. Efter nye afsløringer om forbindelser til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein har byrådet i York valgt at reagere kontant.
Den tidligere hertuginde Sarah Ferguson er blevet frataget “Freedom of the City of York” efter en enstemmig beslutning blandt politikerne. Æresbevisningen blev i sin tid tildelt i 1987, men nu er den fortid, fortæller Sky News.
Beslutningen kommer i kølvandet på offentliggørelsen af tusindvis af dokumenter i den såkaldte Epstein-sag, hvor Ferguson optræder flere gange.
Det er i sig selv ikke bevis for lovbrud, men forbindelserne har været nok til at skabe politisk pres.
Samme skæbne som eksmanden
Det er ikke første gang, York rydder op i de royale rækker. Allerede i 2022 blev hendes eksmand, prins Andrew, frataget samme hæderstitel.
Læs også
Dengang blev Ferguson skånet, men nye oplysninger har ændret billedet. Ifølge lokale politikere handler det ikke om perfektion, men om dømmekraft og signalværdi.
“Vi forventer ikke, at modtagere af Yorks højeste hæder er helgener. Vi ønsker bare ikke, at de er nære venner med dømte pædofile,” udtaler Liberal demokrat Darryl Smalley.
Presser sagen videre
Ærestitlen er ceremoniel og giver ingen særlige privilegier, men den symboliske betydning er stor. Derfor vækker beslutningen også opsigt – ikke mindst fordi den kommer efter flere sager omkring Ferguson.
Flere virksomheder med tilknytning til hende er under afvikling, og hendes velgørenhedsorganisation er midlertidigt lukket.