Ny skat på vej: Kan blive dyrt for danskerne

Af: Lucas Andreas

|

18/12/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Det kan hurtigt blive dyrere at rejse til udlandet.

Lige nu læser andre også

Hvis du nogensinde har haft en mellemlanding på en flyrejse til udlandet, er der en god chance for, at mellemlandingen skete i Schiphol Lufthavn i Holland.

Lufthavnen er kæmpe med afgange og ankomster både dag og nat, og den er for danskere særligt et knudepunkt på rejser til Amerika.

De hollandske politikere er godt klar over dens popularitet, og det får nu en negativ betydning for danske rejsende.

I kampen for at blive et grønnere land har politikerne i Holland netop vedtaget et lovforslag, der kan gøre det markant dyrere for alle (også danskere), der har en mellemlanding i den populære lufthavn.

Der er en stor mulighed for, at en mellemlanding i lufthavnen fremover vil medføre et ekstra gebyr.

Med det kan det blive markant dyrere at flyve gennem knudepunktet.

Og desværre ser det ikke ud til, at det vil være en lille smule. Din næste rejse gennem knudepunktet kan faktisk ende med at koste dig 387 DKK mere, end du måske havde forventet.

Det skriver lufthavnsmediet Check-In.dk .

Rasende direktør

Det har fået administrerende direktør for Hollands største flyselskab, KLM, Marjan Rintel, til at komme med hård kritik i et opslag på LinkedIn:

"At indføre sådan en skat er uforståeligt og bekymrende. Det sker på bekostning af forbindelsen mellem Holland og resten af ​​verden. Vi er det første og eneste land i verden, hvor denne skat er på bordet," skriver hun og fortsætter:

"Det vil betyde, at kun passagerer, der rejser via Schiphol, skal betale ekstra for deres flybilletter, mens det ikke vil gælde i andre europæiske lufthavne."

Ikke det eneste land

Det er ikke kun Holland, der i disse dage fokuserer på flytrafikken. EU-Kommissionen har også givet grønt lys til, at andre lande kan indføre lignende tiltag.

Det omfatter for eksempel Frankrig, som vil forbyde indenrigsflyvninger mellem Paris-Orly og byerne Bordeaux, Nantes og Lyon.

I stedet opfordrer de til at bruge jernbanen.

Herhjemme er der også politiske diskussioner om, hvorvidt og i hvilke omfang, der skal indføres afgift på flybilletter.

Anbefalet til dig