Nye regler for gambling og kasino træder i kraft for denne gruppe i weekenden

Af: Mie M.B

|

09/02/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Overtrædelse af reglerne kan medføre disciplinære foranstaltninger

Lige nu læser andre også

Las Vegas summer af liv i disse dage inden weekendens Super Bowl. Men midt i de luksuriøse pools, gourmetmiddage, stjernebesatte koncerter og travle kasinoer, gælder en usædvanlig restriktion for to specifikke grupper. Byen byder nemlig velkommen til Super Bowl-spillerne fra Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers, men med et vigtigt forbehold: De må ikke gamble. Det skriver Ladbible.

For første gang nogensinde afholdes det storslåede Super Bowl i Las Vegas, og det bringer NFL's strikse anti-spilpolitik i spil. Denne politik forbyder spillerne fra de to deltagende hold i at deltage i gamblingaktiviteter, herunder alt fra sportsspil til kasinospil som blackjack og roulette. NFL's beslutning står i skarp kontrast til det billede, mange har af en typisk weekend i Las Vegas, og understreger ligaens engagement i at opretholde sportens integritet.

Jeff Miller, NFL's executive vicepræsident for kommunikation, understregede under en pressebriefing, at reglerne er klare: Ingen gambling, når man er på forretningsrejse med ligaen. Overtrædelser af denne politik vil blive mødt med disciplinære foranstaltninger, hvilket gælder for alle – spillere, trænere og andet personale.

For at minimere fristelserne og holde fokus på spillet, bor Chiefs og 49ers i hoteller, der ligger cirka 40 kilometer fra Las Vegas Strip – langt fra kasinoernes lokkende lys. Ifølge Miller er placeringen dog ikke kun valgt for at forhindre gambling, men også for at sikre privatliv og komfort for holdene og deres familier, hvilket giver dem ro til at forberede sig til søndagens kamp uden forstyrrelser.

Anbefalet til dig