Fra og med i dag er det blevet forbudt.
I dag er det den 1. september, men udover at sommeren officielt er gået på hæld, så er der også nye regler at forholde sig til.
Det er nemlig blevet forbudt at udleje elløbehjul i Frankrigs hovedstad, Paris, hvorfor udlejningsselskaberne nu skal fjerne de opstillede stativer, der står rundt omkring i byen.
Det skriver SE og HØR.
De hurtige elløbehjul har længe været kritiseret for at udgøre en sikkerhedsrisiko i trafikken for både dem selv, biler og fodgængere.
I kølvandet på kritikken er det altså nu blevet forbudt i den franske hovedstad, som er den første af slagsen i Europa til at forbyde udlejningen af dem.
Udlejerne påstår ifølge SE og HØR, at de har haft omtrent 400.000 brugere på månedlig basis.
De mange mennesker skal altså nu finde en anden måde at komme fra A til B på, hvorfor der ikke kun har været positive reaktioner på tiltaget.
“Jeg bruger elløbehjul hver dag. Dermed slipper jeg for at tage bilen, når benzinen er dyr. Men nu bliver det hele meget mere kompliceret”, lyder det fra en frustreret bruger af de mange elløbehjul til radiokanalen Europe 1.
“Så nu må jeg enten gå tilbage til bilen, som ikke er god for miljøet, eller også må jeg købe mit eget elløbehjul”, udtaler han yderligere.
Til trods for at Paris er den første hovedstad i Europa til at gøre dette, så er det før set i de større byer.
Tilbage i år 2020 sagde Montreal i Canada nej tak til både udlejede og private elløbehjul på de offentlige veje samt cykelstierne.