Omdiskuteret spisested hives i retten: Opkrævede 4.500 kroner for "to drinks og en snack"

04/02/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
To turister har valgt at tage juridisk aktion, efter at de blev opkrævet 4.700 kroner for to cocktails og nogle krabbeben.

Mest læste i dag

Brenda Moulton og hendes datter, 19-årige Kaylea, hævder, at de havde spist frokost hos DK Oyster Bar ved Platis Gialos-stranden, men at de har betalt alt for meget for deres mad og drikkevarer.

De fik hver en mojito og noget kongekrabbe, hvorfor de blev efterladt forfærdet, da de blev bedt om at betale 3.800 kroner samt 595 kroner til tjeneren.

"En tjener fra en af restauranterne i Platis Gialos sprang ud foran os og begyndte at sige: 'Sæt dig her! Sæt jer her!," udtaler hun til avisen θEMA.

Hun fortæller, at de havde spist og drukket deres mad og drikkevarer, hvorefter de bad om regningen.

"Jeg gik ind og så en mand sidde ved et bord. "Sæt dig ned," sagde han og kom derefter med regningen. Jeg var ved at besvime. I første omgang var den ikke detaljeret nok, fordi det ikke var noteret, hvad vi havde bestilt. Manden bad mig betale næsten 600 euro, og jeg sagde til ham, at det kunne han ikke bede om, og at det må have været en fejl. Den her regning kunne ikke være vores," forklarer hun.

Det faldt dog ikke i god jord hos manden, der begyndte at udvise truende adfærd.

"Jeg ringer til politiet. De holder dig her, og du vil ikke kunne vende tilbage til dit hjemland. Vi kan nemt finde ud af, hvor du bor," skulle han ordret have sagt til hende.

Foto: TripAdvisor

Moulton betalte derfor regningen, men hun har nu valgt at lægge sag an.

Restauranten nægter fortsat at have begået nogen forseelser.

Moultons advokat, Marizanna Kikiri, udtaler i den forbindelse, at hendes klienter blev udsat for truende og uretfærdig adfærd fra restaurantens side.

Parret har støtte at hente i mange TripAdvisor-anmeldelser, der nævner at være blevet udsat for lignende behandling af restauranten.

"Du bliver lokket ind med højt humør, de sætter dig ned, og når du får et menukort, kan man ikke se, hvor meget, det koster. Vi bestilte en cocktail hver samt 12 østers, og det kostede over 3.400 kroner. Dette sted er ren svindel og skal efterforskes," står der i en anmeldelse.

Det samme er Cheryl Lamphere blevet udsat for.

Hun udtalte tidligere i år til Daily Mail, at hun måtte betale 11.000 kroner for to hovedretter, en salat og noget brød.

"Mændene i restauranten rejste sig og omringede os, der var mindst fem af dem, og de spærrede os næsten inde. Det var en meget, meget skræmmende situation, for vi var seks kvinder, der blev omringet af fem mænd," sagde hun.

Foto: TripAdvisor

Foto: TripAdvisor

DK Oyster har som svar til de negative anmeldelser skrevet, at menuerne - og beløb - kan ses ved indgangen.

De forklarer endvidere, at de bruger "råvarer af højeste kvalitet, og at kokken er udvalgt blandt de bedste for at fuldende konceptet om en oplevelse, der overgår de almindelige standarder".

De har ligeså været ude med et svar til Moulton.

"Alle de varer, vi sælger, er opført i detaljer i overensstemmelse med loven. Menuerne er at finde ude foran. Vi giver vores kunder menuerne, før de bestiller. Til alle vores produkter er der lovlige dokumenter."

"Kunden blev opkrævet dette beløb, fordi kongekrabbe ikke er en prisfastsat vare, og prisen beregnes på grundlag af en faktura. Dokumenterne blev kontrolleret af AADE, og der var ingen overtrædelse. Hvad angår drikkepenge, lægger kunden altid et valgfrit beløb. Det er udelukkende kunden, der bestemmer."

Anbefalet til dig