Opdagede sin forlovedes mørke hemmelighed - så besluttede han at 'ydmyge' hende ved brylluppet

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En mand opdagede, at hans forlovede havde en mørk hemmelighed - og den besluttede han sig for at dele med resten af familien ved deres bryllup.

Lige nu læser andre også

En brudgom fik sig et stort chok forud for sit bryllup. Et chok, der var så stort, at det ville ende med at tage livet af det ægteskab, der endnu ikke var startet.

Selvom han havde opdaget sin forlovedes mørke hemmelighed, valgte han at gennemføre brylluppet. Det kan måske virke som en besynderlig ting at gøre, men der var en god grund til, at han valgte at gøre det.

I en video, der egentlig stammer fra 2019, men som for nylig er gået viralt på det sociale medie TikTok, får man afsløret årsagen. I denne video kan man se parret gå op til alteret ved deres bryllupsreception i Fujian, der ligger i det sydøstlige Kina.

Da de endelig når op til alteret, er der pludselig en video, der bliver afspillet i baggrunden. Ifølge flere lokale medier var der tale om en video med en varighed på intet mindre end fem minutter.

Det er naturligvis ikke en hvilken som helst video. Derimod er det en fem minutter lang video, der viser bruden være utro. Ikke nok med det, så er det hendes egen svoger, hun er i seng med i videoen, skriver The Sun.

Da videoen bliver afspillet, skubber brudgommen pludselig til sin brud og siger: "Troede du, jeg ikke vidste det?"

Det fik bruden til at reagere, men ikke ved at undskylde eller bønfalde ham. Derimod besluttede hun sig for at kaste sin buket blomster efter, hvad der egentlig var hendes ægtefælle for en stund.

Videoen endte med at blive særdeles populær på det sociale medie, hvor den fik næsten seks millioner visninger. Ikke nok med det, så er der også flere tusinde brugere, der har skrevet kommentarer til videoen.

Foto: TikTok

Den meget virale video blev blot delt med titlen: 'Utro brud'. Under videoen blev der dog tilføjet en smule forklarende tekst: "Brudgommen viste en video af sin kone, der var utro med sin gravide svigerindes mand foran alle."

Men ikke alle var tilfredse med brudgommens hævnakt. Nogle spurgte, hvorfor han overhovedet havde giftet sig med bruden, hvis han vidste, at hun var ham utro med en anden mand.

"Er dette ikke til festen? Betyder det så ikke, at de allerede har sagt ja?" skrev en person.

"Hvorfor gennemførte han brylluppet?" spurgte en anden.

"Hvorfor spildte han alle de penge på brylluppet?" lød det fra en tredje.

En fjerde mente at have et bud på, hvorfor han besluttede sig for at gennemføre brylluppet og ydmyge sin brud: "Måske fandt han ud af det for sent, og brylluppet skulle betales uanset om de afbrød det."

Foto: TikTok

Andre nød den barske offentlige ydmygelse, som bruden blev udsat for. De lagde bestemt ikke skjul på, at de mente, at hun fik, som hun havde fortjent.

"Bedste hævn - foran hele deres familie og venner," skrev en bruger.

"Manden stod der, vidende om den katastrofe, han var ved at forårsage," lød det fra en anden.

Det blev rapporteret, at bruden havde en affære med manden til sin gravide søster. Asia One rapporterede dengang, at parret havde været sammen i to år og havde været forlovet i seks måneder.

Det forstås, at da brudgommen fik kendskab til affæren, besluttede han at 'ydmyge' bruden. Og det er svært at komme udenom, at det var noget, som han havde stor 'succes' med at gøre. Det er nemlig de færreste, der har lyst til at få afspillet en sådan video foran venner og familie.

Anbefalet til dig