Tre leoparder har været på springtur fra en safari park - to er fanget og én er fortsat på fri fod.
Forestil dig at bo i en by, hvor du altså i øjeblikket kan støde på en leopard, når du bevæger dig ud. For de fleste er det nok ikke en særlig tiltalende tanke - og det er altså realiteten for indbyggerne i en af Kinas største byer, Hangzou.
Det er nemlig fra byens safari park, at de tre leoparder er undsluppet. Det var ifølge CNN først en hel uge efter, at leoparderne var spottet første gang og eftersøgningen dermed var i fuld gang, at safari parken meldte noget ud officielt til offentligheden.
Det er ikke noget som de har modtaget stor ros for - tværtimod. Nu hagler kritikken nemlig ned over parken.
"Safariparken skjulte det faktum og satte offentligheden i reel fare," skriver en bruger blandt andet på de sociale medier.
Ifølge safariparken selv, var det for at "undgå panik" at de ikke gav offentligheden besked om de undslupne safaripark-beboere.
Ville ikke skabe panik
Den lokale Avis The Paper skriver blandt andet, at flere medarbejdere i parken i første omgang benægtede, at leoparderne var sluppet fri. Senere er parken dog kommet med en udtalelse til offentligheden, hvor de skriver at de er "frygtelig kede af, ikke at have advaret offentligheden".
"Vi var bekymrede for, at hændelsen ville skabe panik," lød det desuden fra safariparken.
Safariparken påpegede desuden også, at der var tale om unge leoparder, der ikke er aggressive - og dermed ikke var til risiko for fare. Dog erkender de, at det var en fejltagelse ikke at informere offentligheden og godtager kritikken.
Hvordan leoparderne slap ud af parkenn er fortsat uvist.
Der er tidligere blevet rejst bekymring omkring sikkerheden i de kinesiske dyreparker, da en medarbejder i Shanghai Wildlife Park sidate år blev dræbt af en bjørn, foran gæster.
Hangzou safaripark åbnede i 2002 og har over 200 dyrearter. Leoparderne bor i parkens område for farlige rovdyr.