Et par kunne ikke vente til de var hjemme fra en forlystelsespark, så de fandt den mest romantiske forlystelse, så de hurtigt kunne få stillet lysterne. Men der var altså nogen, der så dem.
Fire vidner fortalte politiet, at de så det unge par have samleje på Giant Wheel i forlystelsesparken Cedar Point i Ohio. Vidnerne omfattede to unge, der sad i gondolerne lige under parret.
Vidner sagde, at de kunne mærke vognen ryste, og at de så parret blotte sig.
Turen, der når knap 44 meter op i luften, blev stoppet omkring klokken 22.00 søndag.
Det skriver Metro.
Ifølge en politirapport indhentet af WBNS blev David Davis og Heather Johnston konfronteret af en politibetjent og sikkerhedsembedsmand. Sandusky Police Department blev efterfølgende kaldt til stedet.
Parret afviste først beskyldningerne. Efter sigende fortalte Heather, 32, fra Dayton, politiet, at hun var iført shorts under sin kjole og tabte en cigaretpakke. Hun sagde, at David, 24, fra Florida, hjalp hende med at samle den op igen.
Senere indrømmede parret dog, at de havde sex i gondolen.
David og Heather blev arresteret og ført til Erie County Police Department, skriver Metro.
De mødte op i Sandusky Municipal Court i mandags, da de blev anklaget for at have dyrket sex foran mindreårige.
Forlystelsesparken ligger i Sandusky, Ohio. Den har 70 forlystelser, herunder den familievenlige Snake River Expedition og rutsjebanen Steel Vengeance. Det kæmpestore pariserhjul giver passagererne god tid til at beundre parken fra fugleperspektiv.