Parret, der ønsker at være anonyme, delte billeder af deres fund på billedplatformen Imgur.
Manden var netop gået i gang med at renovere deres kælder, da han faldt over den første, gamle madkasse. Den sad angiveligt kilet ind under loftet til stueplanet, skriver Pensionist.
”Jeg tog kassen ned og råbte til min kone. Vi kunne mærke, at der var noget tungt indeni. Kunne det være guld eller mønter?” skrev manden på platformen.
Da de åbnede madkassen, fandt de en gammel avis. Avisen var dateret til den 25. marts 1951.
Men det var ikke det eneste, der lå gemt i den gamle madkasse, der må antages at være fra samme år som avisen.
Under avisen fandt parret nemlig en masse pengesedler.
"Herre Jemini! Her er mange penge! Vi ryster alle på dette tidspunkt, skete det virkelig for os?” skrev de på Imgur og tilføjede:
"Nogle af sedlerne var sjældnere end andre. Alle var dateret mellem 1928-1934. Hvad gør vi nu? Er det vores? Hvad er værdien?"
I madkassen var der $23.000 i sedler, svarende til omkring 175.000 danske kroner.
Foto: Imgur
Knap en uge efter dukkede der endnu en madkasse op i kælderen. Denne madkasse var fyldt endnu mere op end den første.
I alt fandt parret 45.000$, hvilket svarer til 345.000 danske kroner.
Det fik parret til at kontakte en advokat, og til deres held fik de lov til at beholde hver og en krone.
Pengene blev brugt på renoveringen af deres hus.