Par tvunget til at efterlade deres barn: Blev fundet sammen med hjerteskærende seddel

01/3/22 17:21

Mathias Busekist

Foto: BBC News/YouTube
"Jeg vidste, at det var et endegyldigt farvel."

Da Qian Fenxiang blev gravid med sin datter Jingzhi, var hun og hendes mand Xu Lida overlykkelige - men så kom de i tanke om, at de ikke kunne beholde hende.

Parret havde nemlig allerede en datter.

I 1979 indførte Kina en etbarnspolitik, som varede indtil 2015, og under denne drakoniske regel var store bøder og tvangsaborter ikke ualmindelige, hvis man fik mere end ét barn.

Det er derfor ikke overraskende, at Qian og Xu var rædselsslagne for de konsekvenser, de ville få, hvis de brød loven, hvorfor de traf den hjerteskærende beslutning at bortadoptere deres datter.

De forsøgte at finde en slægtning eller en nær ven til at opfostre deres barn, men det lykkedes dem ikke.

Foto: BBC News/YouTube

Foto: BBC News/YouTube

Babyen sov trygt, mens forældrene efterlod hende alene nær et travlt marked, hvortil de fortæller til BBC News, at det sidste, de hørte, var hendes gråd.

"Jeg holdt om hende og krammede hende i et stykke tid. Så gik jeg hen til markedet. Jeg vidste, at det var det endelige farvel. Så gik jeg væk," sagde far Xu, mens han forsøgte at holde tårerne tilbage.

Parret efterlod også en seddel med deres dyrebare lille pige - et brev til hendes adoptivforældre.

"Den 24. juli 1995 blev en lille pige født i Suzhou i Kina. Hendes forældre, der kæmpede med fattigdom og andre problemer, havde intet andet valg end at efterlade hende på gaden. Hvis I har sympati for os forældre, så lad os møde hende på Broken Bridge i Hangzhou om 10 eller 20 år," skrev Xu.

Foto: BBC News/YouTube

Foto: BBC News/YouTube

Jingzhi blev adopteret af det amerikanske ægtepar Ken og Ruth Pohler og omdøbt til Kati.

Hun blev derefter bragt til parrets hjem i Michigan for at vokse op med med deres to biologiske sønner.

Da Kati blev ti år gammel, efterkom Ken og Ruth hendes biologiske forældres anmodning og sendte en budbringer til Broken Bridge i Kina. Desværre kom budbringeren for sent og missede Katis biologiske forældre, som havde ventet håbefuldt i lang tid.

Budbringeren talte derefter til nyhedsmedier om Katis historie i håb om, at hendes biologiske forældre ville stå frem - og det gjorde det.

Ruth og Ken udvekslede kontaktoplysninger med de biologiske forældre og holdt kontakten.

Katis adoptivforældre informerede hende om hendes fødsel og den seddel, hun blev fundet med.

Foto: BBC News/YouTube

Foto: BBC News/YouTube

Kati var på det tidspunkt 18 år gammel, studerede musik og folkesundhed, og nu skulle hun endelig møde sine biologiske forældre for første gang.

Med hjælp fra en tolk blev Katie genforenet med sine biologiske forældre på Broken Bridge på tærsklen til Qixi-festivalen i 2017.

Hun mødte også sin storesøster for første gang.

Siden mødet har Kati holdt sig i regelmæssig kontakt med sine biologiske forældre via sms-beskeder og Skype.

"Min far sender mig stadig sms'er godmorgen og godnat hver dag."