De fleste kan erklære sig enige i, at det kan være en kende pinligt, hvis man oplever, at naboen klager over noget, man har gjort.
Langt fra alle par har dog oplevet, at naboen klager over, at de er højlydte i soveværelset. Det kan dette par dog skrive under på at have prøvet.
Ifølge Daily Star havde de gennem en længere periode været ganske højlydte i soveværelset, hvilket fik en af deres naboer til at hænge, hvad de fleste vil mene er en ganske pinlig seddel op i opgangen.
Hvis man læser, hvad der står på denne seddel, får man i hvert fald udtryk af, at det ikke er første gang, at den pågældende person synes, at de har været en tand for højlydte.
Til sidst er det tilsyneladende blevet for meget for ham eller hende, der skrevet sedlen og hængt den op i opgangen i den bygning, hvor både afsender og parret bor.
"Kære Lejlighed 12. Jeg er virkelig glad for at høre, at jeres 'skrige og kaste med ting'-fase er ovre, men jeg må sige, at dens erstatning: den 'højlydt Arctic Monkeys og endnu højere sexlyde'-fase er lige så irriterende," står der på sedlen.
"Skru venligst ned. Gør det venligst. Tak," bliver sedlen, der altså er blevet hængt op i opgangen i deres bygning, rundet af.

Foto: Reddit
En person har valgt at dele et billede af sedlen på forummet Reddit. Om det er personen, der har skrevet den, eller en anden person, der bor i opgangen, der har delt den, vides dog ikke.
Hvad derimod vides er, at der er blevet taget rigtig godt imod billedet af sedlen på Reddit, hvor det er gået viralt og har fået mere end 7.000 likes.
"Det er en genial seddel for at være ærlig, og vi har alle været der," lød det fra en person, der har svaret på opslaget.
"Det her er fantastisk," skrev en anden.
"Den gode gamle 'Beder jeg dem om at skrue ned eller spørger om de er okay'," er der en tredje bruger, der har skrevet.
"Slå på væggen og råb, at du ikke er færdig endnu," lød det fra en fjerde, der havde en lidt alternativ løsning på 'problemet'.