Passager opførte sig underligt: To sekunder senere gjorde han noget helt vanvittigt

Udland
Miguel Lagoa / Shutterstock.com
Miguel Lagoa / Shutterstock.com
Passagerne fik sig en på opleveren.

Lige nu læser andre også

Torsdag blev en mand anholdt i Melbourne Airport, efter han forlod det stillestående fly gennem en nødudgang - men det var ikke det hele.

For ikke nok med at have åbnet nødudgangen, så besluttede han, at den hurtigste vej ned ville være langs en vinge samt et hurtigt hop ned på en motor.

Og så snart hans fødder ramte asfalten, så blev han ikke overraskende smidt i håndjern.

Derudover er der lige det, at når man åbner udgangen, så udløses automatisk en rutsjebane fra bagsiden af vingen ved skroget til jorden

Passager Audrey Varghese udtaler ifølge ABC News, at flere begyndte at råbe og skrige, da manden begyndte at opføre sig "uberegneligt". Og kort efter åbnede han lugen.

"Manden udviste en ret mærkelig adfærd."

"Så snart flyet var begyndt at standse, rejste han sig med det samme og gik hen til nødudgangsrækken, hvor han skubbede til folk og skabte lidt tumult, og så åbnede han nødudgangen," udtaler Varghese til Melbourne Radio 3AW ifølge ABC News.

En anden passager, identificeret som Maddison, fortalte Nine News TV, at manden havde dampet, hvilket ikke er tilladt, under den 90 minutter lange tur.

Hun hævder videre, at han forlangte at blive serveret alkohol, men uden held.

Personalet havde allerede informeret politiet om mandens adfærd, og han blev anholdt for "påstået aggressiv adfærd og overtrædelse af flyets sikkerhedsprotokoller".

Inden da blev han tilset af ambulancefolk og kørt til et hospital, hvor han stadig er til yderligere undersøgelse, hedder det i politiets udtalelse.

Politiet fortsætter efterforskningen, og der vil sandsynligvis blive rejst tiltale på et senere tidspunkt, siger de.

Melbourne Lufthavn sagde, at manden blev tilbageholdt af flypersonale og personale på jorden, før politiet anholdt ham.

Billeder på de sociale medier viste mindst tre ansatte på landjorden, som holdt manden tilbage på asfalten.

Anbefalet til dig