Nyheder24.dk
Forside Udland Pige dræbte sin overgrebsmand, da hun var 17 år: Mandag...

Pige dræbte sin overgrebsmand, da hun var 17 år: Mandag blev hun idømt 11 års fængsel

Pige dræbte sin overgrebsmand, da hun var 17 år: Mandag blev hun idømt 11 års fængsel
Genrefoto: Pixabay

Kvinden, som nu er 24 år, var teenager, da overgrebene og drabet fandt sted. Efter seks år med retssager, er den endelige dom nu faldet.

Lige nu læser andre

Chrystul Kizer, en 24-årig kvinde fra Milwaukee, er blevet dømt til 11 års fængsel for drabet på Randall Volar, en mand, der ifølge anklagerne misbrugte og solgte hende videre til andre mænd, da hun var teenager. 

Sagen har vakt stor opmærksomhed og sat fokus på ofres rettigheder og grænserne for selvforsvar.

Det skriver BBC.

Læs også

Chrystul Kizer mødte overgrebsmanden, da hun var 16 år, og snart efter begyndte han at udnytte hende seksuelt. Han tvang hende ind i et liv med overgreb, mens han filmede det. Derudover solgte han hende også videre til andre mænd.  

I juni 2018, da Chrystul Kizer var 17, tog hun sagen i egen hånd. Hun rejste til Randall Volars hjem i Kenosha, skød ham to gange i hovedet, satte ild til hans hus og kørte væk i hans bil.

Denne handling udløste en langvarig retssag, hvor Chrystul Kizer argumenterede for, at hun handlede i selvforsvar. Hendes forsvarere forsøgte at anvende “affirmative defence”, en juridisk bestemmelse, der beskytter ofre for menneskehandel mod visse anklager, når deres handlinger er et direkte resultat af deres udnyttelse. 

I 2022 afgjorde Wisconsins højesteret, at Chrystul Kizer kunne bruge beviser for det misbrug, hun havde lidt, som en del af sit forsvar. Trods denne juridiske sejr valgte Chrystul Kizer at indgå en tilståelsesaftale for at undgå risikoen for en livstidsdom, og mandag faldt den endelig dom: Chrystul Kizer blev idømt 11 års fængsel. 

Hun har indtil videre afsonet halvandet år af sin straf.

Læs også

Ads by MGDK