Pige med unikt hår fik usædvanlig diagnose: Nu tager hun nettet med storm

Af: Thea Andersen

|

13/09/2022

Udland
Foto: Instagram / @laylas_locks
Foto: Instagram / @laylas_locks
En lille pige ved navn Layla Davis har taget internettet med storm.

Lige nu læser andre også

Da Layla Davis kom til verden, var hun sund og rask og tro det eller ej helt sorthåret.

Men efter et par måneder ændrede hendes udseende sig fuldstændigt. Hun mistede sit hår, og ud voksede helt lyst og strittende hår.

"Allerede da hun var fire måneder, begyndte det at falde af, og hun blev helt skaldet. Så da det voksede tilbage, voksede hun det hår tilbage, som den Layla vi alle kender og elsker," siger Charlotte Davis, der er mor til Layla Davis.

Det skriver Newsner

Det var blandt andre hendes mormor, der med det blotte øje fik mistanke om, at hun havde 'Uncombable Hair Syndrome', som er en sjælden hårskaftsanomali.

Til at starte med var den 28-årige mor ikke så overbevist, men efter have læst lidt mere om hårskaftsanomalier, stod det klart for hende: Layla var én ud af i alt 100, som har diagnosen 'Uncombable Hair Syndrome'.

"Jeg er virkelig stolt over diagnosen, fordi den er så sjælden. En del af grunden til, at jeg udskød at få hende testet for det, er, at der kun er hundrede mennesker i verden, der har den - chancerne for at få det er så små," fortæller Charlotte Davis ifølge Wales Online, som fortsætter:

"Jeg tror ikke, hun er klar over, hvor fantastisk det er. Jeg vil bare have, at hun vokser op og ved, at det er fantastisk, selvom hun ser anderledes ud end andre mennesker.''

Desværre bliver dét at være anderledes ikke altid mødt lige godt.

Ifølge Charlotte bliver hendes lille, unikke pige blandt andet kaldt; Boris Johnson og Albert Einstein.

På Instagram, hvor hun har mere end 2.000 følgere, er det dog en helt anden sag. Her får hun kun søde kommentarer som "Cutie!".

Se billede af Layla Davis nedenfor.

Anbefalet til dig