Hvis man har lyst til at dele historier om sine natlige eskapader, er det ikke sikkert, at man skal dele dem med en kollega. Det fandt en pilot ud af, da det endte med at koste ham jobbet.
Ifølge The Telegraph sendte han en SMS til en af sine kollegaer, hvori han skrev om, hvad han havde lavet i løbet af natten. Det endte han hurtigt med at fortryde, da det betød, at han blev fyret af flyselskabet British Airways.
Piloten Mike Beaton skulle for omtrent en måned siden have stået for at flyve et fly fra Johannesburg i Sydafrika til London.
Kort tid inden afgang, besluttede han sig dog for at sende en skæbnesvanger SMS. Denne SMS blev sendt til en af de stewardesser, der skulle arbejde på den samme afgang.
I beskeden fortalte han åbent om, hvordan han havde haft en festlig aften og nat, som var endt med, at han sniffede kokain af en topløs kvinde.
Tilsyneladende var den pågældende stewardesse ikke specielt tryg ved, at han skulle styre flyet, hvorfor hun valgte at indberette ham. Det resulterede i, at han blev suspenderet med det samme.
I stedet for selv at flyve et fly hjem til London, så blev han sendt med et andet fly. Da han vendte retur til den engelske hovedstad, blev han narkotikatestet. Da det viste sig, at den var positive, besluttede British Airways at fyre ham på stedet.
The Telegraph har været i dialog med det britiske flyselskab, der har bekræftet, at han ikke længere er ansat hos dem.
Desuden blev der i sidste uge sendt et brev ud til alle ansatte, hvori flyselskabet skrev, at de var bekendt med, at de ansatte er 'lige så oprørte, vrede og skuffede over den opførsel, som vi er'.
Det fremgår også af brevet, at British Airways ikke vil acceptere at blive sat i forbindelse med sådanne sager. Netop derfor er Mike også blevet fyret med øjeblikkelig virkning.
"Det er fuldstændig uacceptabelt for os at se vores flyselskab blive set sådan på, og vi er helt klar over, at det ikke repræsenterer, hvad vi står for," lyder det også i brevet.