Man kan roligt sige, at høstfesten, som er en stor ting i Asien, blev fejret.
Beboerne, som troede, de skulle til bingoaften, blev i stedet mødt af synet af en stripper, der ankom i trusser og bh.
12 af de mandlige beboere blev således sat op på række, så de kunne "nyde" synet.
Billeder og videoer, som Daily Mail har delt, viser, at hun blandt andet uddelte lapdances, herunder til en mand, som fik hendes barm i hovedet.
Plejehjemmet har dog været nødt til at undskylde for at have bestilt en stripper, selv om beboerne ser ud til at hygge sig med at se hendes optræden.
Personalet udtaler, at de blot ønskede at give beboerne en god fest. En fest, som har været aflyst de sidste to år som følge af coronapandemien.
"Intentionen var at underholde beboerne og gøre dem glade. Vi er meget kede af at have overtrådt nogens grænser," udtaler en talsmand fra plejehjemmet.
Han udtaler endvidere, at man fortryder indslaget, som han kalder for "entusiastisk og fyrig".
Mid-Autumn Festival eller Mooncake Festival er en af de vigtigste helligdage i den asiatiske kultur. I Kina er fejringen præget af genforeninger, taksigelser for høsten og bønner om held og lykke.
Den årlige begivenhed, som i år faldt lørdag den 10. september, er også kendt som Moon Festival eller Mooncake Festival.
Samtidig beder man om en rig høst i det kommende år.