Plejehjemmet Whitegates Care Centre i Surrey fik tilsendt en håndfuld Valentinsdagskort med røde hjerter samt en fin sløjfe, hvilket med ét skulle udløse en større skandale.
Plejehjemmet udtaler i hvert fald til The Sun, ifølge Business Insider, at beboerne blev "chokerede" samt "kede af det", da de indså, at kortet var fra et bedemandsfirma.
I samme ombæring har mediet været i kontakt med flere familiemedlemmer til en håndfuld beboere, som alle udtaler, at kortene blev mødt med "forvirring, oprørthed og skuffelse, da de ofte er her efter at have mistet deres livslange partnere."
Faktisk har flere kaldt det "ufølsomhed fra allernederste skuffe i forsøget på at få nye kunder".
Det hele blev så meget for en 80-årig beboer, at hun fik sin søn til at rykke hende til et nyt plejehjem.
"Det er forfærdeligt, at bedemænd forsøger at tiltrække nye kunder ved at gå efter sårbare ældre mennesker," udtaler kvindens søn han til The Sun.
Omkring 40 kort blev leveret til plejehjemmet af bedemændene, rapporterede BBC.
T. H. Sanders er en del af gruppen Dignity Funeral Directors, som har udtalt til The Sun, at de "beklager dybt enhver utilsigtet bekymring."
En talsmand fra plejehjemmet fortalte The Sun, at de er "dybt forankrede i lokalsamfundet, og vi værdsætter støtten og engagementet fra alle vores naboer, inklusive T.H. Sanders."
"Beboerne var begejstrede for at modtage Valentinsdagskortene, og de havde alle en dejlig dag at fejre," sagde de.