Politi hylder teenager: Har løst 57 år gammel mordsag

21/01/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: @ESGenealogy/Twitter/Pennsylvania State Police
Mordet på en lille pige er endelig blevet opklaret efter 57 år.

Mest læste i dag

I 1964 blev den blot 9-årige Marise Chiverella myrdet, og hendes mord forblev uopklaret i 57 år.

Liget blev fundet i en kulmine den 18. marts af en mand, der var ved at lære sin nevø at køre bil, men man formåede aldrig at finde ud af, hvem der havde voldtaget og myrdet 9-årige Marise. 

I den forbindelse blev der aldrig foretaget nogen anholdelse. 

Foto: Pennsylvania State Police

Men ifølge The Sun formåede et statsligt DNA-laboratorium i Pennsylvania i 2007 at udvikle en DNA-profil af den mistænkte ud fra noget sæd, som den mistænkte havde efterladt på Chiverellas jakke. 

Men på daværende tidspunkt fandt man intet DNA-match, hvorfor det igen så ud til, at man havde ramt endnu en blindgyde. 

I 2019 uploadede man morderens DNA-profil til en topmoderne database, hvor man formåede at finde et match fra en fjern slægtning - og her kom den 18-årige historiestuderende Eric Schubert ind i billedet. 

Politiet blev nemlig kontaktet af Eric, der tilbød at hjælpe dem med at opspore slægtningen gratis.

Han havde nemlig opbygget nogle færdigheder gennem sin hobby omhandlende slægtsforskning. 

Selv om Schubert mest havde brugt sin hobby til at hjælpe folk med at finde ud af deres stamtræer, havde han også tidligere erfaring med at hjælpe politiet med at opspore potentielle mistænkte.

Foto: Pennsylvania State Police

Ifølge People brugte Schubert timehvis hver uge i hele 18 måneder på at hjælpe politiet med at finde spor og han var til sidst i stand til at identificere morderen som den lokale bartender James Forte.

Forte døde af naturlige årsager i 1980 i en alder af 38 år.

Forte havde en straffeattest, men blev ikke tidligere anset for at være mistænkt.

Der blev foretaget en DNA-test, som skulle vise sig at være et match. 

 "Oddsene for, at DNA'et ikke var hans, var en på en septillion," siger Schubert. 

Pennsylvania State Police roste Schubert for hans indsats i at løse sagen, hvortil Mark Baron roste ham for hans "sublime færdigheder og engagement i at hjælpe dem med at finde morderen".  

I kølvandet af at have identificeret morderen udtalte Schubert, at han var "lettet på familiens vegne", og Chiverellas storebror Ron takkede ham for at have fundet morderen efter årtier.

Anbefalet til dig