Hun fik fire stik i halsen og blev efterladt dødelig såret på gaden.
Lige nu læser andre
Politiet har indledt en massiv aktion for at finde samt anholde Habibur Masum, der er mistænkt for et bestialsk drab i byen Bratford.
Politiet har i forbindelse med den massive aktion delt både billeder samt en beskrivelse af den mordmistænkte.
Han mistænkes for at have dræbt en blot 27-årig mor, der stod med en barnevogn med sit fem måneder gamle barn, skriver B.T.
Hun fik fire stik i halsen, hvorefter Habibur Masum skulle have forladt stedet.
Læs også
Da det var midt på dagen, var der adskillige, som ufrivilligt blev tilskuere til drabet.
Avisen The Sun har talt med en lokal grønthandler, Geo Khan, som fandt kvinden.
Han kunne med ét se de voldsomme snitsår og kastede sig derfor over at give hende hjertemassage.
“Der var masser af blod, og jeg tjekkede hende for en puls, men kunne ikke finde nogen,” udtaler han ifølge B.T.
Politiet er nu i færd med at vende hver en sten for at finde Habibur Masum.
“Vi har brugt mange ressourcer på at følge op på en række spor for at finde Habibur Masum, men på nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor han befinder sig,” siger chefpolitiinspektør ved politiets drabsafdeling i West Yorkshire, Stacey Atkinson, til Mirror.
Politiet skulle angiveligt have fundet gerningsvåbnet.