Politibetjent henrettet: Her er hans overraskende sidste ord

Udland
Foto: Texas Department of Criminal Justice
Foto: Texas Department of Criminal Justice
Der blev taget nogle overraskende ord i brug.

Mest læste i dag

Robert Fratta, der arbejdede som betjent forud for sin dom, beskrev sin dødsdom som "en åbenbaring".

Beskrivelsen kom to dage før, den var sat til at blive iværksat, i et interview med Death Penalty Action.

Her faldt de overraskende ord fra Fratta, som ellers ikke havde noget at sige til selve henrettelsen,

"Det har været en slags åbenbarende oplevelse for mig, på den måde at jeg aldrig rigtig har tænkt over dødsstraf, selv om jeg var politibetjent. Nu, hvor jeg selv går igennem det, kan jeg se, hvor latterligt hårdt det er for indsatte at blive udsat for det," siger han ifølge Newsweek.

Videre afslørede han, at han tidligere har støttet dødsstraffen, men at han nu, efter selv at være blevet dødsdømt, har ændret holdning totalt.

Dødsdommen faldt over Fratta tilbage i 1996. Her blev han således dømt til døden efter at have bestilt sin kones mord.

I første omgang blev dommen omstødt som følge af tvivl om berettigelsen af nogle af beviserne. Sagen blev derfor taget om i 2009, hvor han altså atter blev dømt til døden.

Fratta blev henrettet tirsdag i Texas. Roberts søn overværede henrettelsen sammen med blandt andre Andy Kahan, der er direktør i en forening for ofre. Men Kahan havde mildest talt ikke noget sødt at sige.

"Han var en kujon i 1994, da han bestilte mordet på sin kone. Og her i aften 28 år senere var han stadig en kujon. Han fik muligheden for at række ud til sin søn, som, han vidste, var der. Men han valgte kujon-vejen. Han kunne have sagt undskyld," kom det fra Kahan.

Fratta blev således den første dødsfange i Texas, der blev henrettet i det nye år - dog den anden i USA.

Han bliver dog langt fra den sidste, da der allerede nu er blevet sat hele otte henrettelser til at blive udført i Texas i løbet af året.

Anbefalet til dig