Nyheder24.dk
Forside Udland Politibil ramt af tog: 20-årig indlagt med hovedskade

Politibil ramt af tog: 20-årig indlagt med hovedskade

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock.com

En 20-årig kvinde er blevet indlagt på hospitalet, efter hun blev ramt af et tog, imens hun sad i en politibil.

Lige nu læser andre

En kvinde ved navn Yareni Rios-Gonzalez er blevet indlagt på hospitalet med blandt andet hovedskade, efter hun fredag den 16. september blev sat ind bag i en politibil, der efterfølgende blev ramt af et tog.

Det skriver Metro, der har delt optagelser fra ulykkesstedet, som er blevet frigivet af Platteville and Fort Lupton Police Departments.

På videooptagelsen kan man se, at den 20-årige kvinde bliver tilbageholdt med mistanke om at være i besiddelse af en pistol og efterfølgende placeret i politibilen, der holder på togskinnerne.

Da politibetjentene skulle til at gennemsøge hendes bil, blev de pludselig afbrudt af lyden af et tog, der hastigt nærmede sig. Desværre kunne de ikke nå at fjerne politibilen fra skinnerne, inden den blev ramt af toget.

Læs også

Kvindens advokat, Paul Wilkinson, sagde, at det var ‘utroligt’, at politiet ville efterlade deres bil parkeret på togskinnerne med nogen tilbageholdt inde i den.

“Hun så det (toget red.) komme og kunne høre hornet,” sagde Paul Wilkinson til The Denver Post og tilføjede:

“Hun forsøgte at få politibetjentenes opmærksomhed og skreg ad dem. Hun prøvede at låse døren op. Hun havde hænderne bag ryggen og forsøgte febrilsk at låse døren op.”

Ingen passagerer ombord på toget kom til skade ved episoden.

Yareni Rios-Gonzalez er ikke blevet anklaget i forbindelse med den påståede hændelse på vejen, og ulykken er fortsat under efterforskning, skriver mediet.

Se videooptagelsen her

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Læs også

Ads by MGDK