Den 34-årige Alfredo Gonzalez er havnet i fedtefadet efter at have kontaktet alarmcentralen.
De blev nemlig ikke kontaktet i forbindelse med et nødstilfælde, men derimod af Gonzalez, som ønskede at informerede dem om, at en kvinde kort forinden havde tændt et duftlys indenfor.
Politiet oplyser nemlig ifølge Fox News, at Gonzalez kontaktede dem for at "udtrykke sin bekymring over, at der var blevet tændt et duftlys indendørs".
Der skulle ikke gå mere end få minutter, før de atter var blevet kontaktet af Gonzalez. Denne gang havde han angiveligt fabrikerede behovet for at sende brandvæsenet til en "ikke-nødsituation".
Derudover bad han om en ambulance, så der kunne foretages en mentalundersøgelse af vedkommende, der havde tændt sit duftlys indenfor.
Politiet hævder videre, at han havde "opdigtet psykiske problemer for at presse indsatsen yderligere".
Efter at de optagede 911-opkald var blevet indsamlet og gennemgået, blev Gonzalez efterforsket for fjerdegradsforbrydelserne falsk offentlig alarm samt for at have misbrugt nødlinjen, hvorfor der blev udstedt en arrestordre.
Gonzalez fortsatte med at foretage opkald til alarmcentralen efter efterforskningen vedrørende sine bekymringer over parkering.
"Det er bare en skam, at folk har brugt det psykiske sundhedssystem, og at de forsøger at opdigte psykiske nødsituationer for at skabe problemer," udtaler Guttenbergs politikommissær Ramadanovic i en telefonsamtale med Fox News Digital.
"Og at oversvømme systemet med den slags er fuldstændig latterligt og bare ikke noget, som nogen i dette samfund burde ønske sig«, konkluderede Ramadanovic.
"Dette er et perfekt eksempel på misbrug af nødlinjen, som udelukkende er beregnet til, at offentligheden kan rapportere og anmode om øjeblikkelig respons for at beskytte liv, ejendom og sikre offentlighedens sikkerhed."
"Personer, der forsøger at udøve denne type adfærd, belaster kun de allerede oversvømmede systemer, som vi alle er afhængige af for at kunne yde den bedst mulige service. At opdigte psykiske problemer og forsøge at fremkalde nødhjælp uden grundlag kan føre til ødelæggende konsekvenser og vil ikke blive tolereret."