Politiet blev kontaktet af samme mand 68 gange: "Det er uacceptabelt"

04/12/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Vi har alle sammen historier om fuldskab, som vi helst ikke vil fortælle, men denne mand vil helt sikkert ikke fortælle den her til børnebørnene.

Mest læste i dag

Nottinghamshire Police har bekræftet, at en mand fra Newark, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, kontaktede dem 68 gange på halvanden time.

Men når manden ringede, lagde han ofte på, når han blev spurgt om, hvad der var galt. 

Efter intet at have fået ud af deres samtaler i telefonen, besluttede betjentene at lægge vejen forbi hans adresse, blot for at finde ham fuld i sengen og uden behov for hjælp, skriver Dagens.dk.

Pressemeddelelsen, som Nottinghamshire Police har udsendt, bekræfter, at dette desværre bliver mere og mere almindeligt. 

Styrken fortæller blandt andet, at de blev kontaktet af en beboer i Mansfield, der skulle bruge hjælp tl at komme ud af sit eget skur. 

Manden, der var beruset, fortalte, at "han ikke vidste, hvor han var". Efter at være blevet lukket ud af de venlige betjente, bad han dem om at finde ham en øl.

Herefter mindes de, hvordan de blev kontaktet af en vred bilist, der var rasende, fordi et værksted nægtede at tage imod hans kupon. 

Som følge af disse mange hændelser har de nu meldt ud, at man ikke skal kontakte dem, medmindre der er tale om et nødstilfælde. 

"Dette er blot nogle få eksempler på det antal falske eller uhensigtsmæssige opkald, vi har modtaget," siger Nottinghamshire Police Chief Inspector Christopher Sullivan, der tilføjer: 

"Det er uacceptabelt at ringe 68 gange i løbet af 90 minutter, når man blot er beruset. Betjente besøgte adressen og fandt manden i sin seng. Dette er et komplet spild af vores ressourcer."

"Vi nærmer os nu en af de travleste perioder på året - julen - og der er et stort pres på vores service."

"Vi minder folk om, at de altid skal kontakte os, hvis der er en forbrydelse i gang eller en umiddelbar risiko for liv og sikkerhed."

Misbrug af et sådant servicenummer er en strafbar handling - hvis man findes skyldig i at have misbrugt nummeret, kan man blive idømt en bøde. 

Anbefalet til dig