Politiet har i tusindvis af tilfælde benyttet sig af de sociale medier for at rette fokus med én eller flere sager, de har kørende.
I langt de fleste tilfælde er det dog for at rette fokus mod forsvundne mennesker eller efterlyste forbrydere.
Og da Avon and Somerset Police delte et opslag på Facebook, var det da også for at efterlyse en forbryder.
Således var Daniel Kellaway blevet efterlyst for sin medvirken i flere færdselsforseelser samt truende adfærd, hvorfor man blandt andet besluttede at udsende en beskrivelse af hans udseende.
Til deres store overraskelse kunne de aldrig have forudset hvor ømt et emne, de havde ramt, skriver Mirror.
I efterlysningen har Avon and Somerset Police nemlig være så frække at skrive, at han har "tilbagetrækkende, brunt hår", hvilket Daniel Kellaway tilsyneladende slet ikke mente, var fair.
Faktisk var det så irriterende, at han ikke kunne lade være at skrive en kommentar.
"Ingen grund til at nævne det med håret, drenge. Jeg er på vej til Tyrkiet for at få det ordnet, og så tales vi ved."
Desværre for Avon and Somerset Police var komikeren ikke færdig endnu. Lørdagen efter var han nemlig i gang igen.
Her var han så fræk som til at bede Avon and Somerset Police om at opdatere opslaget, fordi det var hans fødselsdag og derfor ikke længere var 28 år, men derimod 29.
"Det er min fødselsdag i dag - så vil I venligst få opdatere opslaget? Jeg er 29 år nu, og mit hår er barberet og klar til transplantationen," skrev han.
Og de to kommentarer er tilsyneladende gået rent hjem hos mange.
"Jeg har ikke grinet så meget i lang tid," skriver en.
"Jeg burde ikke grine af det her, men det skete sgu alligevel," skriver en anden.