Forleden kunne det belgiske politi afbryde en ulovlig fest i Bruxelles. Det var dog ikke en hvilken som helst fest. Betjenten blev nemlig mødt af 25 nøgne mænd, der var i fuld gang med et sexorgie. Blandt deltagerne var flere diplomater og et medlem af Europa-Parlamentet.
Det skriver Avisen.
Politiet var blevet tilkaldt af naboer, der mente, at festen var i strid med de gældende corona-regler. Da politiet bankede på døren, var det dig ikke alle, der havde lyst til at blive. Mindst en af deltagerne ved orgiet besluttede nemlig at tage flugten fra lejligheden i Bruxelles.
Efterfølgende har et forbipasserende vidne forklaret til politiet, at han så en mand med blodige hænder flygte ned ad gaden. Formentlig havde han skadet sig selv, da han forsøgte at flygte ud ad et vindue fra den pågældende lejlighed.
Det lykkedes dog efterfølgende for politiet at få fat i manden. Han havde en rygsæk med sig, der viste sig at indeholde narkotika. Han var ikke i stand til at identificere sig selv på stedet, hvorfor politiet fulgte ham hjem til sin bopæl, hvor han fremviste et diplomatisk pas.
Det viste sig senere, at der var tale om det ungarske medlem af Europa-Parlamentet, József Szájer.
Efter det er blevet offentliggjort, at det var ham, har han udsendt en erklæring, hvori han fortæller, at politiet havde givet ham en "officiel advarsel", og at han "dybt beklagede", at han overtrådte corona-reglerne.
I sidste måned indførte Belgien nye restriktioner, der blandt andet omfattede et forsamlingsforbud på maksimalt fire personer.
"Det var uforsvarligt fra min side. Jeg er klar til at modtage en eventuel bøde," fortalte den ungarske politiker.
József Szajer tog dog selv konsekvensen og meddelte, at han ville træde tilbage som medlem af Europa-Parlamentet:
"Jeg beder til at min fejltagelse ikke får konsekvenser i mit politiske bagland eller i mit hjemland," fortalte han.