Populær tv-vært slår kæledyr ihjel og serverer det for familien

21/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Børnene fik lov til at spise familiens kæledyr.

Mest læste i dag

Trekløveret bestående af Richard Hammond, Jeremy Clarkson og James May har charmeret sig ind i hjerter verden over som værter på først bilprogrammet Top Gear og sidenhen The Grand Tour. En af de ting, der gør de tre populære er deres venskabelige men kontante drillerier af hinanden, når de er på skærmen. 

Det skete blandt andet for et par år siden, da sæson to af The Grand Tour kørte over skærmen. Her fortalte både Richard Hammon og James May, at de havde besluttet at blive vegetarer. Det fik Jeremy Clarkson til at tage sig til hovedet. 

Forfærdet udtalte han.

"De kom på mystisk vis til den samme konklusion stort set samme dag," sagde Jeremy Clarkson i den forbindelse. 

Medværten var dog ikke den eneste, der var forvirret. Det samme blev seerne, da de to nyslåede vegetarer forklarede, at de fortsat havde planer om at være kylling, da de ikke anser dem for at være kød. 

Slår kæledyr ihjel

Den nye retning varede dog ikke ved, bekræfter Richard Hammon. Efter et år så godt som uden kød, så har han nu igen en god bøf på tallerkenen. Dog ikke så ofte som før, forklarer han til den britiske avis Express.

”Jeg var vegetar i et år, hvilket var en fascinerende oplevelse, og nu spiser jeg ikke lige så meget kød som tidligere,” fortæller tv-vært Richard Hammond.

"Men jeg kan stadig dræbe et dyr; det har jeg gjort tidligere," understreger han, inden han fortæller en historie fra privatlivet. 

Sammen med sin kone og børn har tv-værten en hane og nogle kælehøns, der går i haven. En dag var det dog blevet tid til at slippe af med en af fuglene, og det stod tv-værten selv for, fortæller han. 

"Jeg dræbte en han, vi havde," forklarer han. "Han kunne ikke mere, så vi slagtede ham humant og spiste ham."

 

Anbefalet til dig