Prins Harry førte dronning Elizabeth bag lyset: Hun fik ikke besked

08/01/2021

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Da Meghan Markle og Prince Harry sidste januar afslørede, at de ville forlade de royale pligter, fik den royale familie, herunder dronning Elizabeth, først besked ti minutter før offentliggørelsen.

Mest læste i dag

Prins Harry og Meghan Markle chokerede hele verden, da de 8. januar sidste år afslørede, at de ville trække sig fra den royale familie.

Parret fortalte, at de havde brugt på månedsvis på at overveje den livsændrende beslutning. En kilde tæt på familien, har nu fortalt, at det 'kom ud af det blå' for den royale familie, der var efterladt rasende og uforstående. 

Efter sigende skulle de have informeret familien blot ti minutter forud for deres opslag på Instagram. Ligeledes skriver Daily Mirror, at Harry bedstemor, dronning Elizabeth, følte sig 'såret'. 

Ifølge eksperter formåede dronningen dog at tackle det flot, og fik derfor genvundet kontrollen over den skandaløse situation med to velkonstruerede udtalelser. 

Den første, der blev frigivet kort efter Meghan og Harrys afsløring, var kort og bidsk, da hun blot forklarede, at der var meget arbejde at gøre. 

Med blot 34 ord, formåede hun at kommunikere, at hun var bekendt med udviklingen, og advarede om, at det ville være 'kompliceret' at nå til enighed. 

Den anden meddelelse, der blev udsendt af dronning Elizabeth var betydeligt længere. Heri gav hun udtryk for, at hun var nedtrykt over deres beslutninger over at forlade de royale pligter. I samme ombæring fortalte hun, at hun respekterede deres valg. 

Det var dog særligt sidst afsnit i den udsendte meddelelse, der fangede medierne og de royale eksperters opmærksomhed. Den lød som følgende: 

"Dette er komplekse sager, som min familie skal løse, og der er mere arbejde, der skal gøres, men jeg har bedt om at få de endelige afgørelser i de kommende dage." 

Roya Nikkhah, der er royal korrespondent for The Sunday Times, sagde i denne forbindelse, at dronningen markerede, at det er hende, der bestemmer, og selvom hun er trist over parrets beslutning, skal forhandlingerne afsluttes. 

"Dronning er stadig hende, der bestemmer, og hun måtte involvere sig, for at forhandle og finde en aftale og en vej frem," lød det fra Roya Nikkhah, der fulgte op med:

"Dronningens håndtering af det var temmelig perfekt. Der var en enkelt lille omtale af, at hun hellere ville have, at de blev arbejdende medlemmer af familien, men der var ingen vrede i nogen af hendes udsagn." 

Anbefalet til dig