Prins Harry melder ud: Vi har ikke droppet dem

25/01/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Nu afviser prins Harry rygterne.

Mest læste i dag

Det er ikke første gang at der svirrer rygter om Harry og Meghan, men i forbindelse med et interview i Fast Company, afviser Harry nu et rygte. 

I interviewet faldt snakken på de sociale medier - noget som de fleste af os har en profil på og sikkert også en holdning til. Og netop prins Harrys holdning til de sociale medier, blev der derfor også snakket om - for der har nemlig i den seneste tid været en historie i medierne, som Harry ikke kan nikke genkendende til.

Der er nemlig gået rygter omkring, at Harry og Meghan skulle have droppet de sociale medier, og det er ikke noget, som de parret kan genkende. Det er nemlig svært, når man ikke har været på dem i mange år.

Har ikke været der i 10 år

“Det er sjovt, at du spørger, fordi ironisk nok vågnede vi en morgen for nogle uger siden og hørte at en Rupert Murdoch avis havde skrevet, at vi åbenbart havde droppet de sociale medier Det var "nyt" for os med tanke på, at vi ikke har nogle sociale medier at droppe eller har haft i de seneste 10 måneder,” lød den kontante melding fra prins Harry.

Det betyder dog ikke, at prins Harry fuldstændig afviser, at komme tilbage på de sociale medier. Men det skal være hvis eller når, det føles rigtig for både ham og Meghan. De vil dog i stedet gerne lære mere om de sociale medier, så de kan blive klogere på, hvordan de kan hjælpe med at forbedre dem.

Desuden er prins Harry i interviewet kritisk omkring de sociale mediers magt - og ikke mindst deres evne til at manipulere sandheden. Her nævner han blandt andet stormen på den amerikanske kongres for kort tid siden.

Han håber dog også på både sønnens og menneskehedens vegne, at folk gerne vil hinanden det godt - også på de sociale medier.

 

Anbefalet til dig