Prins Harry overrasker: Nu er det slut

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prins Harry har truffet en overraskende beslutning, der betyder, at det nu er slut.

Lige nu læser andre også

Prins Harry har længe ligget i en fejde med den britiske avis Mail on Sunday tilbage. Faktisk har det resulteret i, at han har lagt sag an mod avisen, men dette søgsmål har han nu valgt at trække tilbage.

Det skriver den britiske avis Daily Mail, der udgives af Associated Newspapers Ltd, ligesom det er tilfældet for Mail on Sunday. Ifølge Ritzau er der tale om en sag, der handler om en artikel fra 2022.

Artiklen handler om, hvorvidt den britiske prins har været villig til selv at betale for politibeskyttelse, efter at have trukket sig fra de royale pligter. Det gjorde han tilbage i 2020.

Avisen har i denne forbindelse skrevet, at prins Harry tilbød at betale for politibeskyttelse af egen lomme. Det ændrer dog ikke på det faktum, at han også indledte en sag mod den britiske regering om politibeskyttelse.

I artiklen bliver der også skrevet, at prins Harry forsøgte at vildlede offentligheden om sin villighed til selv at tage regningen. Netop dette er prins Harry ikke tilfreds med, og hans advokater kalder det for 'et angreb på hans retskaffenhed og integritet'.

I december blev det af en britisk domstol besluttet, at han skulle betale sagens omkostninger. Det drejede sig dengang om et beløb på 422.500 kroner, men ifølge Daily Mail kan dette beløb nu blive meget højere.

Det lyder nemlig, at han ikke blot skal betale for sine egne advokater. Han skal også dække de omkostninger, som Mail on Sunday har haft til deres advokater. I alt forventes det, at regnigen lander på omkring 750.000 pund, hvilket svarer til cirka 6,5 millioner kroner.

Ifølge Daily Mail var der fredag frist for indlevering af en række dokumenter i sagen. Disse blev ikke indleveret. I stedet besluttede prins Harry sig for at trække søgsmålet tilbage. Det gjorde han angiveligt få timer inden fristen.

Det er ikke første gang, at prins Harry fører en retssag mod et medie i Storbritannien. I december fik han og hustruen, Meghan Markle, medhold i en sag om telefonaflytning. Her var det britiske Mirror Group, der var blevet anklaget.

Det resulterede i en 140.600 pund, hvilket svarer omtrent til 1,2 millioner kroner. Prins Harry og Meghan Markle havde dog oprindeligt krævet tre gange så meget.

Anbefalet til dig