Onsdag fulgte store dele af Storbritannien med i retten, da en af BBC's mest prominente tv-værter, der har været centrum for en stor skandale det seneste år, var i retten.
har været centrum for skandaler det seneste år, og onsdag blev så den skæbnesvangre dag, hvor han blev dømt for at besidde børnepornografi.
Onsdag blev så den skæbnesvangre dag, hvor 62-årige Huw Edwards blev dømt for at besidde børnepornografi. Han mødte op i retten og erkendte at have været i besiddelse af ulovlige billeder.
Billederne blev fundet på chatappen WhatsApp, og advokaten understregede, at Edwards ikke gemte, videresendte eller aktivt bad om at modtage dem.
Sådan blev han dømt
Retten tiltaler ham for 'making indecent images of children', og i britisk jura betyder det, at han har åbnet, tilgået, downloadet, gemt eller modtaget billederne.
Huw Edwards modtog i alt 377 seksuelle billeder fra en voksen mand, hvoraf 41 inkluderede børn.
Blandt billederne var syv i den mest alvorlige kategori af børneporno.
Politiet oplyste tidligere på ugen, at Huw Edwards blev anholdt sidste år og officielt tiltalt den 26. juli i år. Han erklærede sig skyldig i at være i besiddelse af 41 ulovlige billeder af børn.
Under retsmødet var Huw Edwards flankeret af en række betjente, og fotograferne kæmpede om at få de bedste billeder, hvilket resulterede i, at flere blev væltet.
Sidste år blev Huw Edwards fjernet fra skærmen hos BBC, efter det kom frem, at han havde betalt en ung person for seksuelle billeder.
Personen var 20 år, da sagen kom frem, men kontakten startede angiveligt, da personen var 17.