Putin og Rusland angrebet på Krim: Lover konsekvenser til USA

Af: Lucas Andreas

|

25/06/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fem personer meldes døde i angrebet.

Lige nu læser andre også

Spændingerne på det internationale skakbræt har nået nye højder den seneste uges tid.

Hele verdenen har kigget spændt med, da Putin i sidste uge var på statsbesøg og indgik en alliance med det slemt sanktionsramte land Nordkorea.

I weekenden blev mødet fulgt op af med et dramatisk bombardement af Sevastopol, en by under russisk kontrol på Krim-halvøen - et bombardement, som Putin kalder barbarisk og tilskriver amerikanerne skylden for.

Og nu har russerne lovet, at der kommer hævn.

Det skriver Reuters.

Ifølge den russiske regering var de missiler, der ramte Sevastopol, af amerikansk fabrikat, og som følge af dette angreb mistede fem personer livet, mens 151 andre blev såret.

Dmitrij Peskov, talsmand for den russiske præsident Vladimir Putin, har peget fingre direkte mod USA, som han mener bærer ansvaret for tragedien. "Selvfølgelig vil USAs involvering i en krigshandling, hvor civile russere dør, få konsekvenser. Nøjagtig hvilke, vil tiden vise," udtalte Peskov i skarpe toner.

Situationen er eskaleret til det punkt, hvor det russiske udenrigsministerium har indkaldt den amerikanske ambassadør til en formel samtale, hvor der blev afgivet en alvorlig advarsel om potentiel gengældelse.

En udveksling der er med til at tydeliggøre, at forholdet mellem Rusland og USA fortsætter i den nedadgående spiral, der for alvor tog fart efter Ruslands invasion af Ukraine.

Blandt tabene rapporteres det, at mindst to børn er blandt de dræbte.

De lokale myndigheder har beskrevet scener af panik, hvor badegæster ved stranden i Sevastopol måtte flygte fra angrebet, og sårede blev hastet væk på liggestole.

Anbefalet til dig