Nyheder24.dk
Forside Udland Putins drøm får alvorligt knæk: Det kommer ikke til at...

Putins drøm får alvorligt knæk: Det kommer ikke til at virke

Vladimir Putin
Asatur Yesayants / Shutterstock.com

Putin afslørede opsigtsvækkende drøm: Nu slår forskere alarm

Tanken om at blive gammel kan få selv den mest magtfulde til at drømme om en genvej.

For Vladimir Putin har den drøm tidligere ført til en opsigtsvækkende samtale med Kinas præsident Xi Jinping om organtransplantationer, ekstremt lange liv – og ligefrem muligheden for udødelighed.

Samtalen blev fanget af en åben mikrofon under en militærparade i Beijing i september 2025. Her blev der talt om, hvordan organer måske kunne udskiftes igen og igen, så et menneske kunne blive yngre med alderen. Putin bekræftede efterfølgende, at emnet var blevet diskuteret.

Nu får idéen imidlertid videnskabeligt modspil, fortæller Daily Express.

Unge organer har overraskende skæbne

Forskere fra blandt andet Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School i Boston har undersøgt transplanterede hjerter hos både mus og mennesker.

Resultaterne peger på noget opsigtsvækkende: Et transplanteret hjertes biologiske alder ser ud til hurtigt at bevæge sig i retning af modtagerens alder – frem for at fastholde donorens.

Et ungt hjerte placeret i en ældre krop kan altså biologisk blive ældre. Omvendt kan et ældre hjerte i en yngre krop vise tegn på foryngelse.

“Det transplanterede organs miljø dikterer virkelig, hvordan det ser ud til at opføre sig biologisk,” lyder det fra forskeren Jesse Poganik.

Kroppen kan være afgørende

Dermed er det ikke nødvendigvis nok blot at udskifte gamle organer med yngre.

Forskerne fandt blandt andet ændringer i DNA-methylering og genaktivitet, som pegede i samme retning. Effekten så samtidig ud til at være begrænset til det transplanterede væv og gjorde ikke resten af modtagerens krop yngre.

Præcis hvorfor kroppen påvirker et nyt organs biologiske alder, er endnu ikke fuldt klarlagt.

Studiet blev offentliggjort på bioRxiv 17. september 2026 og er foreløbig forskning, som endnu ikke har været gennem fagfællebedømmelse.

Ads by MGDK