Restriktioner rammer Jysk: Lukker 1.000 butikker

Udland
Foto: Shutterstock
Allerede fra på onsdag, lukker Jysk en stor del af sine butikker.

Lige nu læser andre også

For at komme coronavirussen til livs, har Tyskland valgt at lukke ned. Derfor skal landet fra på onsdag den 16. december og frem til 10. januar, lukke en række butikker og skoler ned - og disse nye restriktioner kommer til at rammer Jysk. Det skriver B.T. 

På verdensplan har Jysk mere end 2.800 butikker og nu lukkes omkring de 1.000 af dem, som er beliggende i Tyskland.

“Beslutningen betyder, at vi i Tyskland fra onsdag og de kommende uger kun kan sælge online. Tysklands størrelse gør det naturligvis frustrerende. Men der er jo ikke noget at gøre, når det tiltag tages i brug i kampen mod covid-19 og smittebølgen. Så retter vi selvfølgelig ind,” siger Rune Jungberg Pedersen, der er kommunikationsdirektør i Jysk.

Tiltag har ikke virket

De nuværende tiltag mod coronasmitte i Tyskland har ikke virket tilstrækkeligt, skriver Finans, og derfor er det nødvendigt med yderligere restriktioner og tiltag.

Udover de lukkede butikker og skoler bliver det også forbudt at drikke alkohol i offentligheden, og flere delstater planlægger udgangsforbud. I Sachsen planlægger man et udgangsforbud mellem klokken 22 og 06, og i delstaten Badem-Württemberg er der også tale om at indføre natlige udgangsforbud og begrænsninger på udgang.

 

Anbefalet til dig