Royale fødselsdagshilsner vækker opsigt: Fans er rasende

16/09/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Prins Harry kunne i går fejre sin 36 års fødselsdag. Nu spekulerer fans, efter at have set de royale fødselsdagshilsner.

Mest læste i dag

Da prins Harry tirsdag kunne fejre fødselsdag, gjorde han det med sin kone hertuginde Meghan og deres fælles søn Archie, i Santa Barbara, hvor parret nu bor. 

På trods af at parret er trådt tilbage fra det royale liv og nu er flyttet til USA, så skulle prins Harry ikke snydes fra fødselsdagshilsner fra hans royale familie - og det er nu disse hilsner, som har fået royale fans til at blive rasende. Det skriver Daily Mail.

Prins William og Kate Middleton sendte prins Harry en fødselsdagshilsen med et billede. På billedet løber de tre sammen på Londons olympiske stadion, med tilhørende tekst ‘Vi ønsker prins Harry hjerteligt tillykke med fødselsdagen i dag’. 

Billedet med hilsen fra William og Kate. Foto: Instagram

En følger kommenterede hurtigt på billedet med fødselsdagshilsen til Harry - ‘Der må have været hundreder af fotos, som du kunne have valgt, men du valgte at poste et af Harry, William og Kate. Jeg er sikker på det er med fuldt overlæg, at Meghan mangler’. 

Der har gået rygter omkring at de to brødre som ellers altid har været uadskillige, har haft et belastet forhold, under Harry og Meghans exit fra det engelske kongehus. Disse rygter er opstået efter at Harry og Meghan udgav deres biografi ‘Finding Freedom’. Flere hævder at prins Harry og prins William på daværende tidspunkt gik i to måneder uden at tale sammen - det afviser medforfatter Omid Scobie dog skulle være tilfældet. 

Flere hilsner uden Meghan

Prins William og Kate er ikke de eneste som har lavet en hilsen, hvor Meghan er udeladt. 

Dronningen ønskede også sit barnebarn tillykke via de sociale medier, hvor en hilsen var i følgeskab med et billede af dronningen og prins Harry, til en reception på Buckingham Palace - her var der heller intet spor af Meghan.

Dronningen og prins Harry sammen til reception. Foto: Instagram

Prins Charles, Harrys far, ønskede også prinsen tillykke med en hilsen og et billede af de to sammen til Invictus Games i 2014. 

Prins Charles og Harry sammen. Foto: Instagram

Fans mener at det er bemærkelsesværdigt at alle tre royale ‘familie-profiler’ på de sociale medier, har udeladt Meghan. 

‘Det er tarveligt at Meghan bogstaveligt talt er skåret ud af billederne’, skriver en person i kommentarfeltet.

‘Interessant billedevalg - ingen Meghan,’ skriver en anden.’

Der er dog også fans som støtter op om at Meghan ikke er at se på billederne. 

‘Harry så meget lykkeligere ud end han har gjort længe. Jeg savner disse lykkelige tider’. Skriver en følger.

Vandene er tydeligt delt på de sociale medier, hvor den ene del raser mod Meghan og mener at Harry var lykkeligere inden - og den anden halvdel raser over at hun er udeladt fra billederne. 

I går var prins Harrys første fødselsdag siden at han og Meghan forlod den kongelige familie og flyttede til Californien. Selvom parret ikke har offentliggjort deres planer for dagen, skulle de angiveligt have fejret dagen selv, sammen med deres 16 måneder gamle søn.

 

Anbefalet til dig