Russisk general kendte til Putins hemmeligheder: Nu er han død på mystisk vis

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand, der menes at have kendskab til Vladimir Putins enorme og potentielt statsfinansierede paladser, er på mystisk vis død i fængslet.

Lige nu læser andre også

En russisk general, der menes at have kendskab til hemmeligheder om Vladimir Putins enorme palads ved Sortehavet til omkring 6,8 milliarder kroner, er på mystisk vis død i fængslet.

Den 69-årige Gennady Lopyrev blev af læger informeret om, at han havde udiagnosticeret leukæmi. Det skyldtes, at han mandag i denne uge pludselig fik åndedrætsbesvær og begyndte at gispe efter vejret i fængslet.

Lopreyev var netop blevet berettiget til at søge om prøveløsladelse. Ifølge Daily Star har dette medført, at der er opstået mistanke om, at han er blevet forgiftet.

Tidligere har han arbejdet for Federal Protection Service (FSO), hvor han blandt andet havde til opgave at føre tilsyn med Putins store palads i Gelendzhik nær Sortehavet.

Der har flere gange været rapporter om, at det enorme byggeri er blevet finansieret med statslige midler. 

I 2017 blev Lopyrev sendt bag tremmer, efter at være blevet dømt af en militærdomstol. Generalen blev har dømt for bestikkelse og ulovlig besiddelse af ammunition. Han har nægtet alle anklager mod ham.

Derudover har han også stået for at føre tilsyn med opførelsen af Bocharov Ruchey, som er sommerresidensen for Ruslands præsident. Det er beliggende i Tsentralny City District i Sochi.

Inden han blev sendt i fængsel, blev han betragtet som en af de nærmeste omkring Putin. Han er endda blevet fotograferet sammen med Putin og den tidligere britiske premierminister Tony Blair i 2002.

Flere har spekuleret i, at hans anholdelse og fængsling var et forsøg på at skaffe ham af vejen. 

Daily Star skriver, at han ifølge en russisk Telegram-kanal følte sig sund og frisk søndag. Her talte han i telefon med sin søn Alexander, men dagen efter havde han svært ved trække vejret og tale.

Dette resulterede i, at han blev overflyttet til to forskellige hospitaler. 

"Jeg blev overført til Skopin (hospital, red.) først, hvor de intet afgørende fandt. Nu har de flyttet mig til Ryazan Hospital, hvor de har sagt, at jeg har leukæmi," fortalte han sin søn i telefonen mandag.

Sønnen stillede naturligvis spørgsmålstegn ved det faktum, at han skulle være blevet pludseligt syg af leukæmi.

Hans søn har også forklaret, at han har talt med en læge, der tidligere har undersøgt hans far. Han fik at vide, at hans hjerte og lunge var i normal tilstand.

På trods af, at hans søn har bekræftet, at Lopyrev havde det godt om søndagen, døde han få dage senere. Derfor mener han søn også, at der er noget mystisk ved hans død. Især taget i betragtning af, at han kunne søge om prøveløsladelse.

Den russiske aktivist Aleksej Anatolevitj Navalnyj har tidligere udpeget Lopyrev som værende blandt de personer, der har haft kendskab til den statslige finansiering af Gelendzhik.

Kreml har afvist, at paladset er blevet bygget til Putin. Desuden har Viktor Boborykin, der er formand for den offentlige overvågningskommission, meddelt, at der 'intet mistænkeligt' er forbundet med Lopyrevs død.

Anbefalet til dig